DM-vinder går efter VM-sejr

Efter i suveræn stil at have sikret sig Danmarksmesterskabet, går snedker Mads Groth fra Svendborg Erhvervsskole nu målrettet efter at sikre sig titlen som verdensmester.

Sejren i DM kom hjem søndag i et fyldt odense Congress Center.

Mads Groth fra Svendborg Erhvervsskole havde trænet intensivt i sit fag som bygningssnedker, og søndag blev hans flid belønnet med en guldmedalje.

- Jeg kunne bruge teknikkerne fra træningslejren på Svendborg Erhvervsskole, men tidsplanen blev ikke holdt, fordi konkurrenterne maste frem for at få adgang til maskinerne, lød det fra Mads Groth.

Men foran både jydere og københavnere sikrede bygningssnedkeren fra Svendborg sig DM-sejren, og nu skal han deltage i verdensmesterskaberne senere på året.

Det er fjerde gang at en snedker fra Svendborg Erhvervsskole sikrer sig titlen som Danmarksmester.

Oversigt

    Oversigt