Dræbt i trafikulykke

En 52-årig mand fra Svendborg blev dræbt i en trafikulykke på landevejen ved Hvidkilde nær Svendborg lidt før fredag middag.

Den 52-årige mistede herredømmet over sin bil og kom over i den forkerte side af vejen, hvor han tørnede frontalt sammen med en modkørende lastbil.

Personbilen brød i brand, men lastbilchaufføren slukkede ilden før Falck nåede frem.

Den 52-årige blev dræbt, mens lastbilchaufføren ikke kom noget alvorligt til.

Oversigt

    Oversigt