Flere elever i den danske folkeskole har en udadreagerende adfærd, og deres sprogbrug er blevet hårdere og med seksuelle referencer.
Det viser den undersøgelse, undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) iværksatte, efter TV 2 kunne fortælle om sager om vold og seksuelle overgreb på Borup Skole.
Særligt i indskolingen er der kommet flere udadreagerende børn, konkluderer undersøgelsen.
- Det jeg er mest optaget af, og det der er det største problem er, at der særligt blandt de yngste elever er mere udadreagerende og voldelig adfærd og dårligt sprogbrug. Der er flere børn, som ikke har lært at gå i skole og indgå i de fællesskaber, der er, siger Mattias Tesfaye om resultatet.
Ifølge ministeren bekræfter undersøgelsen, at der er brug for at se på ordensbekendtgørelsen.
- Mulighederne for hjemsendelse er lidt for restriktive, og der planlægger vi inden sommerferien at få strammet lidt op. Det er helt rimeligt, at en skoleleder ringer til forældrene og siger, at nu henter I jeres søn eller datter, for lige nu er der brug for ro i 4B. Der må forældre også træde i karakter og bakke skolen op i at sikre ro og orden på skolen, siger Mattias Tesfaye.
Det er ikke kun blandt børnene, at tonen og adfærden er blevet hårdere end tidligere.
Forældres tone er også hårdere
I notatet om undersøgelsen, der netop er videregivet til Folketingets undervisningsudvalg, står der blandt andet:
- Kommunerne oplever også, at der er en tendens til, at forældrenes reaktioner og tone er hårdere end tidligere, samt at dialogen om tiltag og løsninger kan blive mere kompleks og til tider konfliktfyldt.
Den undersøgelse, Danmarks Lærerforening for nylig har lavet i samarbejde med TV 2, er også nævnt i notatet. Her vurderede størstedelen af lærerne i indskolingen, at der var markant eller lidt flere voldelige episoder mellem eleverne sammenlignet med for fem år siden.
Ministeriet har også indsamlet data fra Forældrerådgivningen, som viser, at rådgivninger om vold eller seksuelle overgreb udgør en større andel af rådgivningerne i 2022 og 2023 end tidligere år.
Mens undersøgelsen ifølge ministeriet tegner et billede af, at flere børn er udadreagerende mod andre børn og voksne, kan der ud fra datamaterialet ikke identificeres en generel stigning i andelen af de grove sager, lyder det i notatet.
Kommunerne ønsker bedre muligheder for hjemsendelse
Udover at afdække omfanget af vold og overgreb i folkeskolen var formålet med undersøgelsen også at finde ud af, om kommunerne mener, de har gode nok sanktionsmuligheder.
KL vurderer i notatet, at der som udgangspunkt er de nødvendige bestemmelser, og at hovedvægten fortsat skal ligge på det pædagogiske arbejde.
Men KL vurderer dog også, at det kan være hensigtsmæssigt at styrke "enkelte elementer i ordensbekendtgørelsen”.
Kommunerne peger på, at man kan øge skolernes mulighed for at bruge tiltag som hjemsendelse, midlertidig nedsættelse af timetal, skærpet tilsyn med enkeltelever i pauser, overflytning og i situationer, hvor det ikke er muligt at opnå de berørte forældres accept.
Og netop hjemsendelserne er altså en af de ting, undervisningsministeren nu vil kigge på.
Hidtil har der nemlig været for meget fokus på de børn, der har været udadreagerende eller krænkende, lyder det.
- De børn, der er blevet udsat for noget, forsvinder lidt i ligningen. Hvad der er det bedste for dem eller klassefællesskabet, synes jeg ikke altid fylder nok, siger Mattias Tesfaye.
Der er også et ønske fra Danmarks Lærerforening, KL, Skolelederforeningen og foreningen Skole & Forældre om, at bekendtgørelsen entydigt lægger beslutningen hos forvaltningen, når der er tale om overflytning af elev til anden skole i kommunen.
Forening er ked af fokus på sanktioner
Formanden for foreningen Skole og Forældre, Rasmus Edelberg, er bekymret for, at ministeren på baggrund af undersøgelsen vil forsøge at ”straffe sig ud af” problemerne.
I en pressemeddelelse skriver formanden, at han er ked af, at børnene bliver set som problemet i de her sager. Han mener ikke, en eventuel skærpelse af sanktionerne bør give politikerne fripas til at sige, at nu er problemerne løst.
- Vi skal trygt kunne sende vores børn i skole, og vi skal have støttesystemer rundt om dem, der har det svært, så de får hurtig hjælp og den støtte, de har behov for. Det kræver ressourcer og tid at arbejde forebyggende med trivsel og fællesskaber. Det kræver stærke relationer, gode overgange og færre børn i klasserne, skriver han blandt andet.
Både Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen har tidligere efterlyst flere ressourcer til folkeskolen, så skolerne får bedre mulighed for at have to lærere i klassen, bruge støttetimer og andre tiltag.
Ifølge de to organisationer er den slags tiltag i høj grad sparet væk i takt med, at mange kommuner har afsat færre penge til folkeskolerne.
Undervisningsministeren siger til TV 2, at han er "helt enig" i, at sanktioner ikke kan løse problemerne med udadreagerende børn alene.
Han påpeger, at regeringen allerede har foreslået flere initiativer, der kan være med til at forebygge den udadreagerende adfærd. Han nævner blandt andet kortere skoledage, færre elever i klasserne, flere lærere og bedre mulighed for at udskyde skolestarten for børn, der ikke er klar til at gå i skole endnu.