I det fynske folks tjeneste

Hvirvelvind på Fyn: Sommerfænomen kaster halm højt til vejrs

Selv om hvirvelvinden kastede med halm, så hedder vejrfænomenet en høtyv.

I samarbejde med TV2.dk
00:59

Se optagelserne fra Stine Hein Boysen fra Brobyværk. Video: TV 2 Vejret

Mandag fik Stine Hein Boysen fra Brobyværk sig noget af en oplevelse, da en hvirvelvind kastede halm til vejrs på en mark på Fyn.

Læs også Endnu en sommerdag i vente: Her bliver det varmest på Fyn

Hun var hurtigt ude med kameraet og fangede på imponerende vis et af de mere sjældne danske sommerfænomener.

En hvirvlende høtyv

Navnet på den lille sommer-hvirvelvind kom næsten til sin ret i dette tilfælde. På dansk kaldes denne type hvirvelvind for en 'høtyv', som ikke skal forveksles med det redskab landmændene bruger, men i stedet skal føres tilbage til, at det er et typisk sensommerfænomen, der tager det nyhøstede hø, som den spreder over et stort område.

Selv om det nu var halm, den her kastede til vejrs, så er det noget af det tætteste, vi kommer på en 'rigtig' høtyv.

Skypumpernes lillebror

Selv om høtyven teknisk set afviger en del, så er den i familie med skypumperne og deres absolutte storebror er tornadoen.

Høtyvene er dog relativt uskadelige, men kan sende lette ting til vejrs og optræder ofte i sensommeren hen over stubmarker, hvor halm kan blive ført højt til vejrs med de roterende opadrettede vinde.

På engelsk går de under navnet 'dustdevil' - en støvdjævel - og ses således undertiden også kaste med andet end halm.

Roterer omkring termikbobler

Høtyvene dannes, når luften nær jordoverfladen opvarmes og hurtigt stiger til vejrs. Ofte sker det i et område, hvor luften nær jordoverfladen har gode betingelser for at blive opvarmet optimalt, og hvor luften kan få lov at stå stille i længere tid.

En nyhøstet kornmark er et af de steder, der hurtigt bliver opvarmet og kan danne høtyve, som så i den grad kan leve op til deres navn.

Bakker eller læhegn kan skabe forstyrrelser i luftens bevægelser, og der kan dannes små hvirvler, som står ganske stille. Er der sammenfald mellem en af disse bobler af meget varm luft og en mindre hvirvel, så kan høtyvene opstå.

Når disse små bobler af varm luft - også kaldet termikbobler - stiger til vejrs, så strækkes luftsøjlen, og ligesom når en skøjteprinsesse trækker armene til sig, øges rotationen af en eventuel hvirvel - og høtyvene opstår.

De seneste dages rolige, solrige og varme vejr har været optimalt for dannelsen af dette danske sommerfænomen.