Et stykke bar jord, et sneglebed, fem pallerammer fyldt til randen med jord, en mistbænk og en kabeltromle stablet med krydderurter. Det er, hvad 24-årige Sofie Monberg har at boltre sig med i sin have.
Og det kan lyde af både meget og også en smule kompliceret, men budskabet står i stærk kontrast til det: For det at have en køkkenhave kan både være småt og gøres ganske ukompliceret.
Det fortæller hun hver dag sine mere end 30.000 følgere på sin instagram-konto min_aeroe_koekkenhave, hvor hun deler ud af tips og tricks til folk med grønne og mindre grønne fingre.
- Jeg elsker for det første at få jord under neglene, men jeg vil også gerne vise, hvor nemt det egentlig kan være at lave sig sit eget lille spisekammer, der kan give glæde hele året, fortæller Sofie Monberg og begynder på en overlevering af sine bedste køkkenhavetips.
Gravefri køkkenhave
For selvom hun har en have, der i størrelsen godt kunne danne rammen for en fodboldkamp - måske en lille 3-mands udgave - har Sofie Monberg ikke fået pløjet store stykker jord op for at kunne have køkkenhave.
- Jeg praktiserer en no-dig dyrkning, hvor jeg lægger pap, sætter pallerammer ovenpå og fyldt dem med først kompost og så jord. Og her kan selv parcelhusejerne med lidt mindre haver være med, fortæller hun.
Og i pallerammerne sørger hun så for, at indholdet er noget, hun kan drage nytte af hele året.
- Jeg sørger altid for at plante det, jeg vil kalde basisvarer såsom løg, kartofler, gulerødder, salat og rødbeder. Det er måske ikke så spraglet at se på, men gevinsten er det hele værd, siger Sofie Monberg.
- Salaten gensår jeg hver 14. dag, og det betyder, at jeg hele sommeren har grundelementet til at kunne lave flere forskellige salater. Rodfrugterne kan man vinteropbevare i et sandkar, og så sylter jeg rødbederne. Hvis man har mange tomater, kan man også lave tomatsovs og fryse ned, og man kan blanchere sine bønner og fryse dem ned også, forklarer Sofie Monberg.
Gode naboer i køkkenhaven
Derudover skal man - ligesom i matematik i folkeskolen - have styr på "de gode venner".
- Løg og gulerødder er eksempelvis gode naboplanter, da løg kan være med til at holde gulerodsfluen væk. Så jeg planter tre-fire rækker løg for hver gulerodsrække, forklarer hun.
Vær ikke bange for kålen!
Bagerst i Sofie Monbergs have troner en lidt større konstruktion, end i de andre pallerammer. For Sofie er glad for kål, og hun har med ganske få midler taget kampen op mod det ellers berømte og berygtede par: Kålsommerfuglen og sneglen.
- Jeg har tidligere haft succes med at lægge tang rundt om bedet, men i år har jeg fået bukket en aluminiumsplade i 45 grader, så de ikke kan kravle ind, fortæller Sofie Monberg.
Derudover har hun bøjet nogle gulvvarmerør, og ud over dem trækker hun et insektnet.
- Kål kan man virkelig bruge til alt, og der findes så mange forskellige slags, og med hegn og net kan det også blive en succes at så de mange kåltyper, forklarer hun.
De nordiske grøntsager
I følge Hanne Lakkenborg Kristensen, sektionsleder og lektor på Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, er Sofies tid i køkkenhaven godt givet ud, når det kommer til det store klimaregnskab. Og det ville det stadig være, selvom Sofie havde et mindre område at plante og så på.
- At dyrke noget, man kan spise der, hvor man som alternativ ville dyrke noget andet - uspiseligt - er altid en god ide. For det erstatter varer, du ville købe i brugsen, som kan være fragtet fra mange steder i verden, siger hun.
Sofies tre køkkenhavtips
Og lad os så lige gøre hold ved det med transporten af grøntsager og frugter
- Der er en del analyser, der siger, at transporten ikke tæller så meget så længe, det bliver sejlet. Så når der om vinteren er blåbær i butikkerne fra Chile, så bør man ikke købe det, for de er nok enten fløjet eller sejlet et meget langt stykke for at kunne lande her, forklarer Hanne Lakkenborg Kristensen.
At man skal dyrke noget i sin køkkenhave, man selv vil spise, er et råd, der nærmest siger sig selv, mener hun, for ellers er det spild af ressourcer. Der er dog fødevarer, der er mindre klimabelastende end andre at dyrke.
- Man skal gå efter at dyrke de nordiske grøntsager, der gror godt under danske himmelstrøg, såsom kål, rodfrugter, løg og kartofler, fortæller hun.
Drivhusets indhold
Og har man et drivhus, er det også en god ide at overveje, hvad man gror i dette.
- Herinde ville det være en god ide netop at dyrke de arter, som egentlig hører til i de sydlige himmelstrøg, såsom tomater, agurker og peberfrugter. Igen for ikke at købe noget, der er blevet transporteret langt, siger Hanne Lakkenborg Kristensen.
Det skal gøres i køkkenhaven i maj
Når du så er inde i drivhuset og skal have gang i dine kapilærkasser og plantesække, fordi du gerne vil kunne høste tomater til sommer, har Hanne Lakkenborg Kristensen en klimavenlig bøn til fynboerne - og danskerne generelt.
- Køb spagnumfri plantesække. For i produktionen af mange dyrkningsmedier bruges spagnummosser fra moser, der frigiver en masse kulstof, og det er klimabelastende, lyder det fra sektionslederen.
Godt for klimaet og pengepungen
Selvom det mest er interessen for at se ting gro og eksperimentere med jord under neglene, der har trukket Sofie Monberg i køkkenhaven, er hun også bevidst om, at hun gør gode ting for klimaet, når hun planter, sår og høster.
- Jeg er jo stort set selvforsynende med grøntsager, så det er begrænset hvor meget, jeg køber ind og også smider ud. Jeg kan jo bare gå ned og plukke det, jeg skal bruge, og det er en god følelse, siger hun.
Og det gavner da også Sofie Monbergs økonomi en smule, at hun har en grøntsagsafdeling i haven.
- Jeg kunne aldrig drømme om at købe mine tomater i et supermarked. For det er simpelthen alt for dyrt, så der sparer jeg nok nogle penge, men det her er også min
store hobby og interesse, så jeg bruger måske også nogle flere penge på det, end den almene dansker ville, siger hun.
Det vigtigste budskab for Sofie Monberg er dog:
- Alle kan være med. Om det så bare er at have tomater på friland i en potte på altanen, smække nogle pallerammer op i parcelhushaven eller få gravet et stort stykke land op, så skal man bare gå i krig med det. For det er slet ikke så svært.
