I det fynske folks tjeneste

Mangel på ambulancereddere er regionens egen skyld

Reddernes Landsklub og Dansk Ambulanceråd mener, at den mangel på reddere, som blandt andet Region Syddanmark oplever, er regionens egen skyld.

Reddernes Landsklub og Dansk Ambulanceråd melder nu ud, at regionerne landet over selv er skyld i reddermanglen.

Den udbudsrunde, som har foregået blandt andet i Region Syddanmark på ambulancekørsel, har været skyld i, at flere af de mindre entreprenører inden for det præhospitale område stoppede med at optage elever. Derfor måtte skolerne i en periode tilpasse elevoptaget.

Det betyder ifølge RL og DAR, at der nu er for få reddere, fordi man simpelthen ikke har uddannet nok i flere år. De siger, regionen ikke har taget højde for elevindtag på uddannelsen, da de udbød ambulancekørslen.