I det fynske folks tjeneste

10 ud af 11 tiltalte dømt for bandevold i Odense

01:12

10 medlemmer af banden Black Army er idømt fængselsstraffe for et voldsomt overfald i sommer.

1 af 2

10 medlemmer af banden Black Army er idømt fængselsstraffe for et voldsomt overfald i sommer.

En 39-årig mand blev næsten slagtet af mindst 10 medlemmer af banden Black Army uden for en slagterbutik på Bøgetorvet i Vollsmose 26. juni.

Fredag blev 10 ud af 11 tiltalte bandemedlemmer idømt fængselsstraffe mellem 10 måneder og to års fængsel ved Retten i Odense for overfaldet. Den sidste mand blev frikendt, skriver fyens.dk.

Ni af mændene kunne forlade retten som frie mænd, da de fem allerede havde afsonet deres straf i form af varetægtsfængslingen, og de resterende fire afventer yderligere afsoning.

Houssam Daabas blev idømt et år og fem måneders fængsel, og han måtte som den eneste tilbage til fængslet. Han har ifølge fyens.dk holdt sig skjult indtil for en måned siden, hvor han blev anholdt uden for Retten i Odense.

Den 39-årige mand fik grove tæsk ved knytnæveslag, køllevold, spark, peberspray og knivstik. Offeret havde snitsår på hånden og i nakken, der var brud på nakkehvirvlen og en tand var flækket.

En 12. mand er også tiltalt i sagen - 35-årige Racan Mansoor - men han er i øjeblikket på flugt og efterlyst af politiet.

De 11 har hele tiden nægtet grov vold, mens enkelte har erkendt almindelig vold.

Ved du noget? Så send os et tip