Gartners forsvarer:
- Poul kan blive straffet for noget, han vil blive frikendt for om få måneder
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Dømt og straffet for overtrædelse af Miljøbeskyttelsesloven. Men frikendt til september. Det kan ifølge gartner Poul Ribers forsvarer blive resultatet af, at Poul Riber mandag stod tiltalt i en straffesag. Sagen bliver nemlig afgjort før en civil retssag om samme emne til september.
Mandag stod gartner Poul Riber tiltalt ved Retten i Odense for flere overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven, spildevandsloven og affaldsloven. Anklagemyndigheden ved Fyns Politi kræver Poul Riber idømt en bøde på ikke mindre end 760.000 kroner.
Poul Riber nægter sig skyldig, og har omvendt stævnet Odense Kommune for uretmæssigt at have fået forbud mod produktion på sine 10.000 kvadratmeter væksthuse i Stige.
Oprindeligt skulle straffesagen først have været afgjort efter, at Poul Ribers stævning mod Odense Kommune var afgjort til september. Men Retten i Odense fremrykkede pludselig straffesagen, og ifølge gartnerens forsvarer, er det i strid med god retspleje og kan blive et problem for retssikkerheden.
- Det er en bagvendt proces. Anklagerne og dokumentationen er næsten identisk i de to sager, og Poul Riber risikerer at blive dømt for noget nu, som han vil blive frikendt for til september i en civil retssag, lød det fra forsvarer Anders Lylover Jensen.
Strid om nedsivning
Anklagerne mod Poul Riber kommer efter, at Odense Kommune fra 2021 og indtil 2023 gennemførte flere tilsynsbesøg på Gartneriet Poul Riber i Stige ved Odense.
Kommunen oprustede miljøindsatsen over for gartneribranchen efter at TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende i efteråret 2021 havde sat fokus på, at flere års indsats for at begrænse udledningerne af pesticider ikke havde haft den store effekt.
Ifølge kommunen har Poul Riber gjort sig skyldig i at lade vand med pesticider sive ud på jorden, og for i flere tilfælde at have haft en skødesløs omgang med kemikalier og planteaffald.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
Tilsynsbesøgene endte med, at Odense Kommune gav gartneriet et driftsforbud i april 2023.
Poul Riber så sig ikke i stand til at indrette sit gartneri efter de retningslinjer, som Odense Kommune krævede, og han besluttede derfor at afvikle sin 26 år gamle virksomhed.
- Det er rigtigt, at der var vand på jorden i mit gartneri. Det kan ikke undgås, men vi har med flere undersøgelser dokumenteret, at vandet kun er i overfladen og ikke siver ned i jorden, lød det fra Poul Riber.
Poul lukker livsværk mod sin vilje: - Jeg er systemets syndebuk
Gartner Poul Ribers livsværk blev fra den ene dag til den anden værdiløs, da Odense Kommune gav driftsforbud til hans virksomhed. Gartneren mener, at han er blevet gjort til syndebuk. Men kommunen fastholder, at når der bliver givet driftsforbud, er det begrundet i væsentlige og saglige miljøforhold.
- Hver gang jeg taler om det, bliver jeg deprimeret eller arrig.
Poul Riber har i månedsvis været i gang med en afvikling af det gartneri, han sammen med sin kone har drevet i Stige nord for Odense.
- Det er dybt frustrerende at se sin mand, der har skabt det her gennem 26 år, kæmpe sådan en kamp, som vi synes er dybt uretfærdig, lyder det fra Poul Ribers kone, Lone Riber.
Ifølge Poul Riber er nedlukningen en konsekvens af flere miljøtilsyn fra Odense Kommune.
- Jeg synes jo, at man lukker min virksomhed på en formodning. Man har ikke bevist noget som helst. Man formoder, at der er en potentiel risiko for, at jeg forurener grundvandet.
- Når mit gartneri ikke længere må bruges, så er det fra den ene dag til den anden, ikke noget som helst værd. Jeg kan ikke bruge det, og jeg kan ikke sælge det, så min formue og min opsparing er pludselig væk, siger Poul Riber.
Odense Kommune står fast på, at når kommunen udsteder driftsforbud mod en virksomhed, så er det meget velbegrundet.
- Det er en sanktion, der er meget alvorlig, som vi laver en meget grundig sagsbehandling for. Så hvis de har fået et driftsforbud, så er jeg sikker på, at der ligger et meget sagligt og grundigt arbejde forud, siger Michael Wognsen Frederiksen, der er administrerende direktør i Klima- og Miljøforvaltningen, der har ansvaret for tilsynet med gartnerierne.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
Født ind i erhvervet
Poul Riber har hele livet haft gartnerierhvervet helt tæt på. Hans forældre var gartnere, så han er nærmest født i et gartneri.
- Siden jeg gik ud af skolen som 17-årig, har jeg arbejdet som gartner, fortæller han.
For 26 år siden købte han gartneriet på Strandholtvej i Stige. I starten var det især traditionelle potteplanter, der blev produceret på gartneriet. Gartneriet er løbende blevet udvidet og moderniseret, og de seneste år har Poul Riber med hjælp fra sin kone produceret mellem to og tre millioner regnskovsplanter om året på de 10.000 kvadratmeter drivhus i Stige.
- Det har været et godt liv - indtil for et års tid siden, lyder det fra Lone Riber.
Skærpet fokus på giftudledninger
Det var Odense Kommunes indsats for at stoppe forureningen fra byens omkring 100 gartnerier, der fik afgørende betydning for Poul Riber og hans kone.
Kommunens arbejde med at begrænse udledningerne af pesticider fra byens gartnerier begyndte egentlig helt tilbage i 2011. Men det var først 10 år senere i 2021, at kommunen intensiverede tilsyns- og kontrolbesøg.
Det skete efter, at Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn gennem flere artikler og tv-indslag satte fokus på de manglende resultater af den 10 år gamle gartneriindsats.
Efter mange skarpe politiske reaktioner fra både højre og venstre side af byrådet, besluttede byrådet fra 2022 at afsætte yderligere millioner, så bemandingen i gartneriteamet blev fordoblet.
- Man vedtog, at man ville have lovliggjort alle forhold på gartnerierne inden for tre år, forklarer Michael Wognsen Frederiksen.
Den skærpede indsats førte i løbet 2022 og 2023 til i alt 112 påbud, forbud og indskærpelser til gartnerier. 19 blev meldt til politiet, mens tre gartnerier fik et driftsforbud. To driftsforbud er dog efterfølgende blevet trukket tilbage, og dermed er Poul Ribers gartneri det eneste, der har fået forbud mod produktion.
Lang liste med miljøovertrædelser
Problemerne for Poul Riber begyndte i 2022, da han to gange fik besøg af kommunens gartneriteam.
- I første omgang tænkte vi, at det var fint. For selvfølgelig skal man dyrke ting og sager, så vi beskytter miljøet, siger Lone Riber.
Men forståelsen for kommunens arbejde sluttede efter flere tilsynsbesøg og en tilsynsrapport i december 2022. Rapporten påpegede mere end 10 overtrædelser af miljølovgivningen og samtidig blev der varslet et driftsforbud fra april 2023.
- Ved det første besøg var der fokus på nogle bestemte ting, og når de så kom næste gang, hvor vi havde udbedret manglerne, så fandt de nogle nye problemer, som vi skulle løse, siger Poul Riber.
En af de 10 overtrædelser af Miljøbeskyttelsesloven var, at der blev fundet utætheder ved gødnings- og kemikalieblanderen hos Poul Riber. Kommunen konkluderede "at der er risiko for nedsivning af gødningsstoffer og pesticider".
- Jeg har hele tiden syntes, at det var så lidt vand, der dryppede ud, at jeg ikke synes, det var et problem. Men vi haft en dialog om det, og så har vi udbedret disse ting, lyder svaret fra Poul Riber.
Et andet punkt var, at der på et græsareal ved gartneriet var et afbrændingssted, hvor der ifølge kommunen blev fundet rester fra planteaffald, der kan indeholde pesticider.
Poul Riber afviser kommunens påstand.
- Vi har aldrig brændt planteaffald af. Da kommunen var på et besøg, kunne de selv se, at det var grene. Vi talte om, at det var grene og de tog billeder af, at det var grene, men alligevel skriver de i deres rapport, at det var gartneriaffald, siger gartneren.
En vandprøve i oktober 2022 viste fund af sprøjtemidlet Thiacloprid, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Stoffet indgår i et ulovligt sprøjtemiddel, der tidligere var blevet fundet hos Poul Riber.
- Det kemikalie var tilladt at bruge indtil 31. december 2022, og jeg har lovligt købt det i oktober 2022. Jeg synes, at det er for kort tid til, at man i oktober kan købe et middel lovligt, til at man tre måneder efter får en bøde for at bruge det og have det stående, mener Poul Riber.
Nedsivning af vand afgørende
Ifølge Poul Riber er det især den nedsivning af vand til jorden, som ifølge kommunens observationer sker fra hans planteborde gennem utætte slanger og kondensrender, der er skyld i driftsforbuddet.
- Det er nedsivningsproblematikken mit gartneri bliver lukket på, siger han.
For at forstå, hvad nedsivning er, skal man kende produktionsforholdene i et gartneri. Vand, der bliver brugt til produktion af planter i et drivhus, bliver via borde og slanger opsamlet i kar og genbrugt.
Det såkaldte procesvand kan indeholde pesticider fra produktionen, og derfor må det ikke komme ud på jorden, hvor det kan sive ned og videre ud i vandløb og grundvand.
- Når vi har set de her målinger i vores vandløb, så tror vi, det er fordi, der kan være udledninger nogen steder, lyder det fra direktøren i Klima- og Miljøforvaltningen i Odense Kommune.
Egne målinger viser nul nedsivning
Gartneribranchen og Poul Riber anerkender ikke, at vandet på hans gulv og jord siver ned i jorden.
- Jeg har tre følere siddende, og man kan se fugtigheden, og man kan se, at der sker ingenting. Hvis vi skulle hælde vand ned, så sker der ikke noget. Disse målinger viser mig, at der ikke sker nedsivning, og jeg kan se det på min telefon, forklarer Poul Riber.
Udover Poul Ribers egne målinger har brancheorganisationen Dansk Gartneri bedt Teknologisk Institut undersøge, om der sker nedsivning af vand i gartnerierne. Instituttet placerede en lang række sensorer i jorden hos forskellige gartnerier, blandt andet ved Poul Ribers gartneri.
Teknologisk Institut konkluderer blandt andet, at "generelt ses der lav fugtighed i jorden ved de placerede sensorer" og "der ses umiddelbart ikke nogen nedsivning igennem de forskellige lag".
- Vores arbejde er grundigere
Odense Kommune anerkender dog ikke resultaterne af Teknologisk Instituts undersøgelser.
- Vores vurdering er ikke, at Teknologisk Instituts undersøgelser er dækkende for området. Man kan ikke konkludere, at der ikke sker nedsivning på baggrund af det. Det har vi i øvrigt også fået valideret gennem en dialog med en professor fra Københavns Universitet. Han er sådan set enig med os i, at det kan man ikke konkludere på baggrund af den undersøgelse, siger Michael Wognsen Frederiksen, der henviser til professor Karsten Høgh Jensen, der har specialiseret sig i vandstrømme og nedsivning.
Han vurderer, at undersøgelsen fra Teknologisk Institut er præget af utilstrækkelige måleperioder og mangelfuld dokumentation.
Teknologisk Institut har ikke ønsket at kommentere professorens vurdering af deres undersøgelse.
- I al beskedenhed, så er vores faglige arbejde grundigere, og jeg er fuldstændig tryg ved, at vores dygtige medarbejdere er i stand til at konstatere, om der er nedsivning, siger Michael Wognsen Frederiksen.
Kommunens insisteren på kvaliteten i deres eget arbejde, bliver modtaget med resignation af Poul Riber.
- Ja, jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige til det. Jeg ved, at man i udlandet betragter Teknologisk Institut som et meget velanskrevet institut, som har en stor faglighed, siger han.
Lukning og politianmeldelse
Da Odense Kommune i april 2023 igen besøgte Poul Ribers gartneri var flere af de kritiserede forhold udbedret. Men kommunen konstaterede, at der stadig blev udledt vand, og kommunens egne målinger af fugtigheden viste, at der var risiko for nedsivning.
Derfor kan driftsforbuddet ikke ophæves, skrev kommunen. Samtidig kunne kommunen konstatere, at produktionen - til trods for kommunens forbud - stadig var i gang. Derfor blev Poul Riber også meldt til politiet for overtrædelse af driftsforbuddet.
Poul Riber mener selv, at han forsøgte at leve op til de krav, kommunen stillede for at ophæve driftsforbuddet.
- Vi har forsøgt at ændre rigtigt meget, og vi har forsøgt at gå i dialog. Kommunen har ment, at det var blevet lidt bedre, men slet ikke godt nok til, at de kunne ophæve forbuddet.
Samtidig kunne gartneren se frem til store bøder, hvis han fortsat trodsede kommunens driftsforbud.
- I første omgang fortsatte vi. Men de dagbøder er store, at det kan vi ikke fortsætte med. 9.500 kroner om dagen løber op i flere millioner om året, og to år frem ville jeg skylde 10-12 millioner kroner. Det vil jeg aldrig kunne betale, siger gartneren.
Derfor valgte Poul og Lone Riber at begynde en afvikling af deres livsværk.
- Vi har kunnet tilbyde 10 medarbejdere arbejde året rundt og flere om foråret. Det skal vi bare lukke ned for, og vi må fyre vores folk, siger Lone Riber.
Poul Riber mener, at det har været umuligt for ham at indfri kommunens krav, og han føler ikke, at kommunen har været en medspiller i et forsøg på at redde hans virksomhed.
- Hvis man har en offentlig instans, som skal kontrollere borgere eller virksomheder, så burde det være i et samspil med borgerne. Man skal have dialog og vejledning, så man kan få at vide, hvad man skal gøre for at opfylde reglerne, siger han.
Odense Kommune oplyser, at de ifølge lovgivningen er forpligtet til vejledning, men at de derimod ikke må give rådgivning, hvilket betyder, at de ikke må hjælpe med konkrete løsninger.
- Det er ikke erhvervsvenligt, og det er ikke konstruktivt, mener Poul Riber.
Føler sig som syndebuk
Selvom Odense Kommunes forstærkede gartneriindsats har været i gang i mere end to år, så undrer Poul Riber sig over, at han er den eneste gartner, der har fået forbud mod produktion.
- Jeg har nogle kolleger, som ikke har haft besøg af kommunen siden første gang og har kørt lidt på frihjul, hvor jeg og andre er blevet bombarderet med nye krav hele tiden. Det er klart, det bliver jeg bitter over.
- Hvis mit gartneri skal dø, så vil mange af min kolleger også skulle dø. Ikke for min skyld, men fordi de skal følge de samme regler som mig, siger Poul Riber.
I Klima- og Miljøforvaltningen kan direktøren godt se problemet.
Kan du se det fra den gartners side, der har fået driftsforbud, og kan se naboen producere på samme måde, uden at han får driftsforbud?
- Ja, og det er en del af problemet. I denne sammenhæng skal vi huske, at det er gartneribranchens ansvar, at de producerer lovligt og overholder lovgivningen. Det er ikke Odense Kommunes ansvar. Vi fører bare tilsyn med, hvordan det foregår. Det er hvert eneste gartneri, der har ansvaret for at følge den lovgivning, der er, siger Michael Wognsen Frederiksen.
To retssager venter
Poul Riber står dog tilbage med en følelse af, at han er blevet gjort til kommunens syndebuk.
- Vi føler os behandlet urimeligt af kommunen og føler, at de er gået efter at få lukket os. Det har kostet mig hele min opsparing, og det synes jeg er helt urimeligt. Derfor har vi stævnet kommunen for at få erstatning. Og vi føler os overbeviste om, at vi vinder, lyder det.
Retten i Odense skal 13. maj tage stilling til anklagemyndighedens påstand om, at Poul Riber på flere områder har overtrådt Affaldsloven og Miljøbeskyttelsesloven. Anklagemyndigheden vil have Poul Riber idømt bøder for 760.000 kroner.
Poul Riber har samtidig stævnet Odense Kommune med krav om erstatning for ubegrundet udstedelse af driftsforbud mod hans virksomhed. Den sag kommer for Retten i Odense til september.
Poul Ribers forklaring blev støttet af formanden for Dansk Gartneri, Mikael Petersen, der var indkaldt som vidne.
- Ingen har kunnet fortælle os, hvad nedsivning er, og i Dansk Gartneri kan vi ikke leve med, at vand på jorden bliver betragtet som nedsivning, sagde Mikael Petersen, der mente, at Odense Kommunes linje over for gartnerierne er politisk motiveret.
Vidne: Vådt over det hele
Odense Kommune mener omvendt, at når vand, der er brugt i produktionen i et gartneri, bare rammer jorden, er der tale om nedsivning.
- Der var vådt over det hele, da vi var på tilsynsbesøg. Det var især under bordene, hvor der var rigtigt fugtigt, og vi vurderede, at der var tale om nedsivning. Den vurdering har Miljøstyrelsen ikke haft indsigelser mod, sagde Mads Meilhede fra Odense Kommune, der deltog i flere tilsynsbesøg hos Poul Riber, og derfor var indkaldt som vidne i sagen.
Mads Meilhede fortalte også, at der i et returkar hos Poul Riber var fundet seks kemikalier, som kun må anvendes i lukkede systemer. Han vurderede ikke, at gartneriet i Stige var et lukket system, da vandet kunne ramme jorden.
Poul Riber og Dansk Gartneri mener derimod, at gartneriet kan betragtes som lukket, da vandet via slanger og kondensrender langs glassene bliver opsamlet i væksthusene, og dermed kan kemikalier tilladt til lukkede gartnerier også anvendes hos Poul Riber.
Afviser problem i rækkefølgen
Senioranklager ved Fyns Politi Stefan Kristensen argumenterede for, at der var tale om et åbent væksthus, og at der derfor var sket nedsivning af ulovlige pesticider hos Poul Riber.
- Både Landbrugsstyrelsen og Poul Meilhede fra Odense Kommune har forklaret, at der er tale om et åbent væksthus, da systemet kan blive brudt.
- Ifølge Miljølovgivningen skal vi passe på miljøet, og det har Poul Riber ikke gjort, da utætte slanger og kondensrender har ført til nedsivning af vand, der kan være skadeligt for planter og dyr, sagde Stefan Kristensen.
19 politianmeldelser og 112 påbud: Skrappere kontrol af gartnerier har sat prop i gift-udslip
Det kommunale tilsyn med gartnerierne har stoppet direkte udledninger af pesticider til vandløb på et areal svarende til 45 fodboldbaner, men problemet er langt fra løst. 19 gange har tilsynet skredet til politianmeldelse i løbet af 2022 og 2023.
Udledningen af pesticider fra Odenses over 100 gartnerier er fortsat ikke stoppet, men efter de seneste års skrappere kontrol er der dog sat prop i mange af de direkte udledninger af kemikalier, der ender i Odense Å og Odense Fjord.
Det fremgår af den seneste redegørelse for Gartneriteamets arbejde, som tirsdag bliver præsenteret for politikerne i Klima- og Miljøudvalget.
I redegørelsen fremgår det, at der i 2022 og 2023 er uddelt hele 112 påbud og indgivet 19 anmeldelser til politiet, men redegørelsen rummer dog også mere positive tendenser.
Kommunen peger således på, at flere større gartnerier har fået lovliggjort store dele af deres produktionsarealer, og at flere gartnerier har ansøgt kommunen om tilladelse til helt nye væksthuse med lukket bund, der sikrer, at kemikalierne ikke ender i vandløb, Odense Å og Odense Fjord. Derudover er der også kommet bedre styr på planteaffald, ulovlige olietanke og toiletter, der tidligere har haft direkte afløb til nærmeste vandløb.
Redegørelsen peger desuden på, at der mange steder er sat prop i de direkte udledninger fra gartnerierne til vandløb. Mere konkret er der i 2023 sat prop i 22 direkte udledninger fra et samlet gartneri-areal på hele 320.000 kvadratmeter - svarende til omkring 45 fodboldbaner.
Klima- og miljørådmand Tim Vermund (S) tager redegørelsen som et udtryk for, at tilsynets indsats virker.
- Det viser jo, at den ekstraordinære indsats nytter noget og gør en forskel. Jeg er særligt glad for, at vi har fået stoppet mange af de direkte udledninger ud til vores vandløb, siger han.
Vandløb er fortsat forurenede
Selvom den seneste redegørelse indeholder positive elementer, er der dog stadig en del at tage fat på i det kommunale tilsyn, der igennem de seneste to år har været på 151 tilsynsbesøg.
I redegørelsen gøres det således klart, at vandprøver fra en række udvalgte vandløb tæt på gartnerierne stadig viser både lovlige og ulovlige pesticider. Gartneriernes brug af pesticider kan dog variere markant over tid, så det er ikke muligt at sammenligne nye og gamle vandprøver og på den måde konkludere, om der er sket en positiv udvikling i takt med, at tilsynet og kravene til gartnerierne er blevet skærpet.
Tim Vermund lægger da heller ikke skjul på, at man ikke er kommet i mål med lovliggørelsen af Odenses mange gartnerier.
- Vi er stadig langt fra at kunne sige, at vores gartnerier overholder landets love og regler. Vi er forpligtet til at passe på vores miljø og grundvand, men det er selvfølgelig branchen selv, der skal overholde loven. Vi har givet over 100 påbud og meldt flere gartnerier til politiet, men det vil selvfølgelig være bedst, hvis vi slet ikke behøvede at gå den vej, siger Tim Vermund, der derfor understreger, at Gartneriteamets arbejde fortsætter:
- Det er afgørende vigtigt, at vi fortsætter det meget intense arbejde som myndigheden, men også i samarbejde med branchen. Det er ikke tid til at hvile på laurbærrene. Der er stadig alt for mange steder, hvor man ikke lever op til det, man skal.
Gartneriteamet vil efter planen aflevere sin næste redegørelse i juni.
Anklageren mener heller ikke, at det er et problem, at straffesagen bliver afgjort før den civile sag anlagt mod Odense Kommune af Poul Riber er afgjort.
- Det havde måske været rart at få afgjort den civile sag først, men der er tale om en teknikalitet, der ikke bør få betydning, da bevisbyrden i straffesager ofte er større end i civile retssager, siger senioranklageren.
Omvendt advarede forsvareren mod at idømme Poul Riber en straf nu. Han argumenterede for frifindelse, fordi der ikke er ført bevis for miljøovertrædelser. Subsidiært mente han, at Poul Riber skal "frifindes for tiden", hvilket betyder en frifindelse indtil den civile retssag er afgjort.
- Hvis Poul Riber bliver dømt nu, men får medhold i den civile sag, så står Retten i Odense med en sag, hvor retten har underkendt sig selv, sagers Anders Lylover Jensen.
Dommen i straffesagen falder tirsdag den 21. maj.
Overrasket med stor pengedonation: - Det er mange penge
kopieret!
Overraskelsen var stor, da brydeklubben Odin lørdag fik overrakt en donation på 20.000 kroner fra foreningen Østifterne.
- Vi blev taget lidt med bukserne nede. Det er mange penge for en lille klub, siger næstformand, træner og stifter af klubben, Jonas Heydari Petersen.
Jonas følte sig alene som barn - nu hjælper han mænd med at finde livsgnisten
Brydning hjalp Jonas Heydari med at genfinde livsgnisten. Nu forsøger han at hjælpe andre med at opnå det samme i Brydeklubben Odin, som han selv har stiftet.
Mænd og drenge vælter rundt på en stor madras i midten af lokalet, mens træner Jonas Heydari kommer med opmuntrende tilråb.
- Klø på, men husk at passe på hinanden, råber han.
Fredagens faste brydetræning i "Brydeklubben Odin" er netop skudt i gang.
12 mænd er mødt op, og her er både forskellige nationaliteter og aldersgrupper repræsenteret. De ældste deltagere er godt oppe i trediverne, mens de yngste blot er 12 år gamle. Og
Der er også brydere med ukrainsk og tjekkisk baggrund. Brydeklubben Odin er nemlig ikke en helt almindelig brydeklub.
Mobbet som barn
Jonas Heydari er opvokset i Danmark men har iranske rødder. Da han var ti år gammel, blev hans forældre skilt.
- Dengang var jeg var vel det, man kalder en rund dreng, siger Jonas Heydari og tilføjer med en mere alvorlig mine:
- Jeg havde ikke mange venner i folkeskolen. Jeg blev mobbet, og var vel egentlig ret alene. Mine forældres skilsmisse hjalp heller ikke på det.
Jonas forsøgte forgæves at danne sig nye venskaber i både fodbold- og håndboldklubben, men uden held.
- Jeg var ikke særligt god, og der var meget fokus på at vinde. Jeg ville bare gerne ud, være sammen med nogle jævnaldrende og hygge mig og få nogle venner.
Vendepunktet
En dag tog Jonas far ham med ned i Odenses gamle brydeklub i centrum af byen. Han havde selv dyrket brydning, da han var yngre, og han mente, at Jonas burde give det et skud.
- Det viste sig at være en rigtig god beslutning. Jeg fik lynhurtigt følelsen af at være en del af et større fællesskab. Jeg blev anerkendt, og der var ingen der kiggede skævt til mig, bare fordi jeg var lidt rund i det. Det var en succesoplevelse.
Jonas Heydari var en del af brydeklubben inde i Odense centrum, men en dag dukkede en mulighed for større lokaler op. Dog i udkanten af byen.
- Den klub vi var i, var ikke interesseret i at rykke, så min makker Frank og jeg valgte at gå solo. Vi oprettede vores egen brydeklub, fortæller Jonas Heydari og fortsætter.
- Motivation var helt klart at skabe et miljø, der kunne give den oplevelse, som jeg selv havde haft. At en give en succesoplevelse til dem som følte, at de ikke rigtig passede ind i fodboldklubben og måske gik og havde lidt ondt i livet.
At Jonas Heydari er lykkedes med det, er noget som Anders Bahl Hansen kan skrive under på.
- Hvis jeg har haft en dårlig dag, så kommer jeg bare over i klubben for at træne med de andre og være en del af det fællesskab, vi har her. Man kan også altid snakke med træneren, hvis der er noget, der går en på i dagligdagen.
- Marcus Alexander Hansen tager vejen fra Horsens til Odense hver fredag for at træne i Brydeklubben Odin. Jeg kan bedre lide at være her, sammenlignet med min gamle klub i Horsens. Jeg udvikler mig hver gang jeg træner og fællesskabet her er fantastisk.
Ikke motiveret af medaljer
Klubben har flere danske mestre og brydere udtaget til et særligt talentudviklingshold. Det er imidlertid ikke hæder, ære og medaljer, der får Jonas Heydari bruge mange timer som frivillig i den odenseanske brydeklub.
- Det er fint at hjælpe en person, der klarer sig skidegodt til at blive danmarksmester. Selvfølgelig er det det. Men at gå et menneske, der er rigtig langt nede i tilværelsen, til pludselig at blomstrer op og får lidt lys i øjnene igen. Det synes jeg er meget mere værd end en guldmedalje. Det er nok fordi jeg selv var der engang og kan spejle mig i dem, siger Jonas Heydari.
Klubben modtager donationen, fordi den formår at skabe et fællesskab for medlemmer på tværs af alder og nationalitet, lyder begrundelsen.
Og for stifteren har det stor betydning at blive anerkendt for arbejdet.
- Pengene skal blandt andet bruges til, at alle brydere kan få deres egen klubdragt, fortæller Jonas Heydari Petersen.
Se billederne fra populært julemarked med ventelister
kopieret!
Både udstillere og besøgende valfarter til det traditionsrige Kulinarisk Sydfyns julemarked, hvor boderne bugner af økologiske og lokale produkter fra producenter i hele landet.
I år har projektleder Mikael Hansen måtte oprette venteliste, fordi flere, end der var plads til, ønskede en bod.
- Vi har udstillere, der allerede nu vil booke til næste år og næste år igen. I år har vi udstillere på venteliste, fortæller han.
Alene på de første to timer af fødevarejulemarkedet har der ifølge Mikael Hansen været 800 besøgende igennem.
- Det er jo fantastisk.
Kulinarisk Sydfyns julemarked finder sted lørdag og søndag.
Politiet indhenter "førerløs" bil efter kort biljagt
kopieret!
Det er endnu ikke sikkert, hvem der kørte den sorte Opel, der efter en kort biljagt på bare tre minutter blev smidt for enden af Skovhaven i Agedrup.
Klokken 02.10 ville politiet stoppe bilen, der manglede både forreste nummerplade og kofanger. Det ville føreren ikke.
Da politiet efter en jagt ad først Kertemindevej, så Græshaven, til højre ad Brolandvej og til sidst Skovhaven fandt bilen, var chaufføren væk.
Hundepatruljer på sporet
- Enten løber føreren fra bilen, eller også har han smidt sig om på bagsædet, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
I bilen befandt sig to mænd i 20’erne, og det vagtchefen betegner som en “større” kniv.
Begge mænd er sigtet for overtrædelse af våbenloven. Ingen er sigtet for at stikke af fra politiet. Endnu.
- Der er flere spor at gå efter. Blandt andet er der overvågning fra området, og vi skal afhøre vider. Vi har søgt med hunde og har ikke fundet noget. Det kan godtgøre, at ingen er løbet fra stedet, men vi skal stadig bevise det, siger Johnny Müller.
Begge mænd er løsladt efter anholdelse.
EHF hædrer afdøde Morten Stig Christensen med ærespris
kopieret!
Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) har hædret Morten Stig Christensen under finaleweekenden ved kvindernes EM.
Det skriver DanskHåndbold.
DanskHåndbolds formand døde pludselig af et hjertestop 1. november. Han satte et stort aftryk på håndbolden i hele verden, og derfor har EHF tildelt ham forbundets ærespris.
I samme ombæring har EHF besluttet at opkalde sine nye initiativer inden for breddehåndbolden efter Morten Stig Christensen.
- For at holde hans arv i live og i anerkendelse af hans indsats for håndbolden, er det nye EHF Grassroots Charter opkaldt efter ham og vil blive kaldt "Christensen Grassroots Charter", siger EHF-præsident Michael Wiederer.
Morten Stig Christensen blev 65 år.
Politikere beskylder vagthund for at kigge ud af vinduet
kopieret!
En vagthund er som regel sat i verden for at beskytte sine værdier med tænder og kløer.
Kommunernes vagthund bliver dog nu beskyldt for at se tamt til, og ligefrem selv gøre skade på de værdier, som den skal beskytte.
Sådan lyder kritikken fra to oppositionspolitikere i Langeland Kommune ovenpå historien om, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven, når den for eksempel tvangsfjerner børn fra deres forældre.
Kigger ud af vinduet
- Ankestyrelsen er jo inde som det offentliges vagthund. De skal sikre sig, at det er lovligt, det kommunerne foretager sig. Det gør man ikke, siger Søren Ramsing, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune for Radikale Venstre.
Han kalder det rigtig trist læsning, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven i familieafdelingen, som TV 2 Fyn forleden kunne fortælle.
Det skriver en statslig task force nemlig sort på hvidt i et notat, som Ankestyrelse nu overvejer en tilsynssag på baggrund af.
- Altså jeg mener, at vi er ude et sted nu, hvor Ankestyrelsen for lang tid siden burde have tvunget Langeland Kommune ved for eksempel at at give dagbøder til de ansvarlige, siger Søren Ramsing.
Den statslige task force har arbejdet med at forbedre forholdene i familieafdelingen, siden Ankestyrelsen i november 2022 pålagde Langeland Kommune at gennemgå over 200 af afdelingens børnesager.
Noget som Søren Ramsing mener, at kommunen er sluppet alt for let afsted med. Han og andre oppositionspolitikere flere gange gjort opmærksom på, at kommunen ikke har lavet den gennemgang, som Ankestyrelsen bad om.
- Til det har Ankestyrelsen kigget ud af vinduet, og undladt at gøre det de burde gøre. Ankestyrelsen har ikke taget det her alvorligt, siger Søren Ramsing.
Han bakkes op af næstformanden i kommunens arbejdsmarkeds-, børne-, unge- og socialudvalg.
- Ankestyrelsen kommer med en løftet pegefinger her. Men der er altså nogle fingre, der bør pege tilbage på dem selv også, siger næstformand Jesper Skovhus (LA) og tilføjer:
- På et eller andet tidspunkt har Ankestyrelsen altså heller ikke gjort deres arbejde godt nok.
Minister vil ikke give bøder
En ting er sikkert.
Økonomiske sanktioner som dagsbøder kommer med stor sandsynlighed ikke til at ramme Langeland Kommune, selvom sagsbehandlingen fortsætter med at være på det nuværende niveau.
Det gjorde social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen klart i et samråd torsdag om situationen på Langeland.
- For mig så er økonomiske sanktioner ikke den rette vej at gå, lød det fra ministeren til et af de mange spørgsmål på samrådet om, hvorfor det ikke får konsekvenser for Langeland Kommune at bryde loven.
- Vi skal sætte ind, før kommunerne laver fejl. Blandt andet ved at sikre fagligheden i kommunerne.
Ankestyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview med TV 2 Fyn om kritikken, men har givet et skriftligt svar.
“Tilsynet i Ankestyrelsens opgave er at føre et retligt tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Tilsynet kan blandt andet udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser,” skriver Ankestyrelsen til kritikken.
Desuden understreger styrelsen, at den 3. november 2022 afgav en tilsynsudtalelse om lovligheden i Langeland Kommunes sagsbehandling i familieafdelingen, hvor den påpegede lovbrud.
Aktuelt overvejer Ankestyrelsen igen en ny tilsynssag.
Tyve stjal den forkerte telefon - nu kommer politiet med opfordring
kopieret!
Det er dumt at tage noget, der ikke dit. Det er endnu dummere at tage noget, der har indbygget gps.
Natten til lørdag spurgte en mand to andre om vej på Fisketorvet i Odense. I den forbindelse lod han de to mænd holde sin telefon, men i stedet for at vise vej på kortet, snuppede de telefonen og gik derfra.
Heldigvis havde telefonens ejer slået sporingsværktøjet Find my iPhone til, og politiet kommer nu med en klar opfordring til, at andre gør det samme.
Telefonen ringede på bagsædet
- Det er en fin måde at sikre sig selv. Det kan gøre, at vi kan fange gerningsmændene, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
Og det var lige præcis, hvad der skete kort efter klokken 04.30.
På grund af telefonens gps blev politiet ledt på sporet af en bil, der blev standset i Odense C.
- Vi spørger de to herrer, om de har en telefon, der ikke er deres. Det benægter de, men fordi Find my iPhone var slået til, kan man få telefonen til at afspille en lyd, og den lå så i bilen, fortæller vagtchefen.
Begge mænd blev anholdt, sigtet for tyveri og løsladt igen. Telefonen kom tilbage til rette ejermand kort tid efter.
Norsk fløjspiller savner familien og forlader Odense Håndbold
kopieret!
Odense Håndbold mister til sommer en af sine fløjspillere.
Når Malin Aunes kontrakt med den fynske klub udløber, skifter hun til Storhamar Håndball i hjemlandet Norge.
Det oplyser klubberne lørdag på deres hjemmesider.
Savnet til familien er en af årsagerne til, at højrefløjen nu vender snuden hjemad.
- Det bliver helt klart vældig trist at forlade det fantastiske hold, vi har her i Odense. Jeg har virkelig været glad for tiden, jeg har haft med pigerne og resten af klubben.
- Jeg har altid følt mig så velkommen og godt taget imod og mødt så mange fine mennesker her i Odense. Jeg skal virkelig nyde resten af sæsonen og give alt, jeg har, for at opnå de mål og drømme, vi har sammen, siger hun til Odenses hjemmeside.
Bliver savnet i Odense
Malin Aune har spillet for Odense siden sommeren 2023 og står noteret for 79 kampe. I dem har hun scoret 48 mål.
Sportsdirektør Trine Nielsen ser frem til at se 29-årige Aune på banen i den resterende del af sæsonen.
- Det har været og er en sand fornøjelse at have Malin i Odense Håndbold. Hun er indbegrebet af professionalisme og en ægte holdspiller.
- Hun vil blive savnet i klubben og ikke mindst i truppen, men jeg har hele tiden vidst, at Malin på et tidspunkt ville vende hjem til Norge efter mange år udenlands, siger Odenses sportsdirektør.
Ud over Aune råder Odense over den danske landsholdsspiller Andrea Aagot Hansen til højrefløjen.
GOG spiller sidste kamp i Gudme nogensinde
kopieret!
Der er sjældent et ledigt sæde at finde, når GOG spiller på hjemmebane i Gudme. Lørdag spiller de sydfynske helte for sidste gang i Gudme.
Efter VM-pausen flytter holdet efter mere end et halvt århundrede fra byen. Når Håndboldligaen genoptages til februar, hedder hjemmebanen Arena Svendborg. Det betyder, at endnu flere kan se de gulblusede spille håndbold.
I hallen i Gudme er der bare 1.350 siddepladser - det antal bliver mere end fordoblet i Svendborg. I Arena Svendborg vil 3.016 kunne heppe det sydfynske hold.
Den sidste hjemmebanekamp i Gudme bliver mod Skanderborg AGF. Kampen fløjtes i gang klokken 16 - formentlig til endnu en gang med fulde huse på lægterne.
Blæst påvirker trafikken
kopieret!
Det blæser igen op over Danmark, og det påvirker i øjeblikket trafikken på Langelandsbroen.
Vejdirektoratet melder på hjemmesiden trafikinfo.dk om kraftig blæst i begge retninger. Der er ingen restriktioner, men man skal dog være opmærksom på, at blæsten kan påvirke kørslen.
Blæsten forventes at aftage i løbet af lørdag eftermiddag.
Julemanden snød Amalie for 300 kroner og skuffede hendes børn - sådan undgår du jule-fup
kopieret!
Julen er hjerternes – og svindlernes – fest.
I 2023 blev flere fynske familier således snydt for både penge og julemandsbesøg.
En af de svindlede var Amalie Pedersen, som meldte sig ind i facebookgruppen Find din Julemand i håb om at gøre netop det; komme i kontakt med en rar, troværdig mand i rød jakke og hvidt skæg, som ville slå vej forbi hjemmet i Langeskov og overraske hendes to børn.
Men allerede i ugen op til juleaften begyndte rygterne at svirre i gruppen; der var ikke rent mel i alle juleposer.
Samtidig begyndte den julemand, Amalie Pedersen havde lavet en aftale med, at opføre sig underligt.
- En dag skriver han, at han har fået mange henvendelser, men også mange aflysninger, og derfor ville han gerne bede om et depositum.
Derfra tog det en ubehagelig drejning.
Brændt af på juleaftensdag
Amalie Pedersen og hendes mand endte med at overføre 300 kroner til manden. Da pengene var overført, svandt kommunikationen ind.
- I bagklogskabens lys var det naivt, når vi ikke kendte mere til ham, men vi var jo bare godtroende forældre, der ønskede at give vores børn en magisk jul.
Og så - klokken 16.30 den 24. december - kom den endelige aflysning.
“Vi tager stærkt afstand fra den slags.”
Derefter forsvandt mandens facebookprofil, og det telefonnummer, han brugte, var pludselig deaktiveret, fortæller Amalie Pedersen.
Pengene fik hun aldrig retur, men det var heller ikke det vigtigste.
- Jeg blev megaramt. Det var ikke pengene, det handlede om, men det at blive snydt for noget, jeg skulle have glædet mine børn med.
Julemandens råd til at undgå svindel
Hos Dansk Julemandslaug er de bekendte med, at nogle kan finde på at snyde i julemandens navn.
- Vi tager stærkt afstand fra den slags. Vi mener, at en julemand skal være en glædegiver. Det er, hvad julen drejer sig om. Det er et af de vigtigste aspekter ved at være julemand, lyder det fra foreningens oldermand Henrik Krisitiansen.
Dansk Julemandslaug er en samling af professionelle julemænd, der hvert år bliver hyret til arrangementer og private julebesøg.
Henrik Kristiansen kommer nu med råd til, hvordan danskerne undgår at blive snydt på den store dag.
Et af dem er at få julemanden til at verificere sig med et billede og undersøge hans facebookprofil.
- På den måde kan du sikre, at det er en ægte profil, og at personen står ved, at de er julemand. De, jeg kender til, gør det tydeligt på deres profil, at de brænder for rollen som julemand.