I det fynske folks tjeneste

1100 ansatte ved Odense Kommune til Eventyrløbet

Når starten går til Eventyrløbet på Kristi himmelfartsdag bliver det med 1100 løbere fra Odense Kommune. Kommunen betaler i år de ansattes løbsgebyr, t-shirts og forplejning, og det har fået antallet af deltagere fra kommunen til at eksplodere. - Vi betragter det som en investering i medarbejdernes trivsel, sundhed og engagement. En investering som i sidste ende vil komme borgerne til gode, udtaler stadsdirektør Jørgen Clausen.

Kommunen havde regnet med 600 deltagere til Eventyrløbet, men næsten dobbelt så mange har meldt sig i år.

Odense - skal vi løbe?

De ansatte fra kommunen bliver nemme at få øje på blandt de 20.000 løbere til Eventyrløbet. De vil nemlig løbe med T-shirts, hvorpå de opfordrer andre til at finde løbeskoene frem med teksten:

- Odense - skal vi løbe?