I det fynske folks tjeneste

19-årig mand løsladt i skudsag

Den 19-årige mand, som blev anholdt onsdag formiddag i forbindelse med et overfald på en fængselsfunktionær, blev senere på dagen løsladt igen.

Den 19-årige deltog i overfaldet mandag, da en gruppe unge i en bil skød efter en fængselsfunktionær på gaden i Odense med en softgun.

Men det var ikke ham, der skød. Derfor er han løsladt igen, oplyser Niels Chr. Larsen, Fyns Politi Odense.

Fængselsfunktionæren kom ikke alvorligt til skade ved overfaldet, men var chokeret over det.

Han genkendte en tidligere indsat fra Statsfængslet i Ringe, hvor han arbejder, blandt overfaldsmændene.

Politiet ved hvem de er og forventer snart at få fat i dem alle.