I det fynske folks tjeneste

19-årig slog to personer

En 19-årig mand begik natten til torsdag vold mod to personer på værtshuset Boogies i Odense.

Omkring klokken 04.00 natten til torsdag kom en kvinde til at strejfe den 19-årige, som gav hende et skub.

Det fik hende til at protestere, hvorefter den 19-årige gav hende flere knytnæveslag, så hun fik hævelser og blodudtrækninger.

Kvinden valgte ikke at anmelde det, hverken til dørmænd eller politiet.

Men kort før klokken 05.00 forlod den 19-årige Boogies. Udenfor sad en ung mand på kantstenen.

Uden at have sagt eller gjort noget blev han ligeledes tildelt en række knytnæveslag.

Denne gang blev politiet tilkaldt, og da de kom, gav den 19-åriges kvindelige offer sig til kende.

Ved du noget? Så send os et tip