28 millioner til Nyborg Idræts- og Fritidscenter

Nyborg Idræts- og Fritidscenter skal gennemgå en omfattende renovering. Byrådet har afsat 28 millioner kroner til ny café, køkken, møderum og træningsfaciliteter.

Det bliver firmaet 5E Byg, der skal stå for renoveringen af Idræts- og Fritidscenteret. Firmaet vandt opgaven, og vil til næste år begynde den omfattende ombygning.

Idræts- og Fritidscenteret bliver udbygget mellem Svømme- og Badeland, Tennishallen og de gamle klublokaler. En ny sammenbygning i to etager skal blandt andet indeholde café, køkken, reception, møderum, mødelokaler, omklædningsrum og fitnesscenter.

Derudover får centeret nyt tag og varmeanlæg.

Det ventes, at byggeriet står færdigt i marts 2015.

Oversigt

    Oversigt