400 til fredsdemonstration i Vollsmose

Omkring 400 beboere i Vollsmose deltog søndag middag i demonstration i Bøgeparken mod vold og kriminalitet i Vollsmose.

Demonstration var arrangeret af Integrationsrådet i samarbejde med beboerforeningerne i området.

Hovedparolen for demonstrationen var "Vollsmoses beboere siger nej til vold og kriminalitet."

Demonstrationen kommer efter en længere periode med uro, vold og ballade mellem forskellige bander i Vollsmose.

Med dagens demonstration vil beboerne gerne markere, at det nu skal være slut med vold, overfald og hærværk, og at  politi og brandvæsen ikke skal mødes med sten og flaskekast.

Oversigt

    Oversigt