I det fynske folks tjeneste

Røvede Dagli'Brugsen: 41-årig mand idømt otte måneders fængsel

En 41 mand er idømt otte måneders fængsel efter han 13. september begik et røveri i Dagli’Brugsen i Odense M.

En 41-årig mand er idømt otte måneders fængsel efter et røveri i Dagli'Brugsen. Han er fængslet efter dommen. Foto: Ida Marie Odgaard / Ritzau/Scanpix

Den 41-årige mand, der 15. september blev varetægtsfængslet efter et røveri i Dagli’Brugsen på Skovsbovænget i Odense M 13. september, er i dag blevet idømt otte måneders fængsel. Han blev fængslet efter dommen. Det skriver Fyns Anklager på Twitter.

Manden slap væk med et mindre kontantbeløb, efter han truede en kassemedarbejder med en medbragt køkkenkniv. Han tog selv pengesedlerne i kassen og forlod butikken på en damecykel.

Læs også Eftersøgt røver fanget af patruljevogn 

Han er en del af misbrugsmiljøet i Odense.