I det fynske folks tjeneste

57 cyklister knaldet

Politiet var fremme med bødeblokken mod 57 cyklister i Odense torsdag morgen.

Færdselspolitiet har været aktive torsdag morgen i Odense. På en gangbro over Kløvermosevej ved Odense Universitetshospital stod betjentene klar med bødeblokken.

Fyns Politis færdselsafdeling og lokalpolitiet i Odense var i aktion i dag med en målrettet indsats mod cyklister der invaderer fodgængernes områder.

Mellem kloken halv syv og otte torsdag morgen blev hele 57 cyklisters ulovlige kørsel noteret på fortov og gangsti.

Baggrunden for indsatsen er Fyns Politis øgede fokus på cyklisters adfærd i trafikken, og borgerhenvendelser om cyklisters manglende respekt for færdselslovens bestemmelser.

Politiet har holdt øje med cyklisterne i årets første to uger, og den øgede fokus forsætter, da politiet forsat kan konstatere massive overtrædelser af færdselsloven blandt cyklister.

Ved du noget? Så send os et tip