I det fynske folks tjeneste

62-årig død under fisketur

En 62-årig mand mistede onsdag aften livet, da han var ude at fiske på Nordfyn.

Onsdag aften var manden gået ud for at fiske ved Skåstrup Strand på Nordfyn.

- Han har formentlig fået et ildebefindende og faldet om, da han var ude i vandet. Han havde waders på, men alt tyder på et hjertestop, fortæller politiassistent Ole Andersen ved Fyns Politi i Odense til TV 2/FYN.

Første melding lød ellers på en drukneulykke, fordi manden havde waders på.