85-årig patient fundet i god behold

En 85-årig mand forsvandt igår fra den afdeling, hvor han var indlagt på Svendborg Sygehus. Kort efter hans forsvinden slog personalet alarm, men det var først tirsdag eftermiddag, han blev fundet.

Ved godt mod

Den ældre herre havde forvildet sig op på den nybyggede femte etage på sygehuset. Lokalerne er endnu ikke taget i brug. Derfor var der ingen, der opdagede ham.

På et tidspunkt gik han ind i et rum, hvor han faldt. Ude af stand til at rejse sig måtte han blive liggende, til han blev fundet af politiet og en slægtning først på eftermiddagen, tirsdag.

Ifølge Svendborg Politi var den 85-årige til trods for sit ufrivillige ophold på sygehusets femte etage ved godt mod.

Oversigt

    Oversigt