I det fynske folks tjeneste

Aberne er tilbage: De sad alle i træerne ved anlægget

Dødningehovedaberne ser ikke ud til, at have lagt mærke til virakken om den store flugt. De sidder roligt i deres anlæg som om intet var hændt. Foto: Christian Vibe Jensen

Dødningehovedaberne ser ikke ud til, at have lagt mærke til virakken om den store flugt. De sidder roligt i deres anlæg som om intet var hændt. Foto: Christina Vibe Jensen

1 af 2

I alt har 24 Pippi-aber været på springtur fra Odense Zoo.

Alle aber er tilbage. Det fortæller en travl Nina Collatz Christensen fra Odense Zoo til TV 2/FYN.

Faktisk har dødningehovedaberne, som slap ud af Odense Zoo i to hold, ikke været så langt væk fra de trygge omgivelser ved Odense å.

Det første hold stak af ved halv otte-tiden lørdag aften, hvor Fyns Politi fik meldinger om aber i træerne fra folk der kom gående på stien ved Odense å.

Det andet hold så deres snit til at stikke af søndag morgen.

Dødningehovedaberne, som også kaldes Pippi-aber, har ifølge Nina Collatz Christensen siddet i træerne lige ved anlægget. Her har de også overnattet.

I alt har 19 voksne og fem under været på springtur, men er nu tilbage - blandt andet lokket med melorme og vindruer.

Nina Collatz Christensen kan desuden fortælle, at der ikke er kommet meldinger om, at aberne eventuelt skulle have bidt nogen - en risiko som der blev  advaret imod.

Ved du noget? Så send os et tip