I det fynske folks tjeneste

Ærø får nej til bølgebryder

01:32

1 af 2

Kystdirektoratet har varslet Ærø Kommune om, at de får nej til at etablere en bølgebryder udfor Eriks Hale ved Marstal.

Ærø Kommune har søgt om tilladelse til at kystsikre Eriks Hale, fordi havet er ved at gnave sig ind gennem landtangen, og det truer de krakteristiske badehuse, som mange kalder for Ærøs vartegn.

Men Kystdirektoratet mener ikke, at en bølgebryder er den rette løsning.

Til gengæld vil de se med velvilje på en ansøgning om at læsse sand og ral udfor Eriks Hale eller at opbygge en klit, hvilket de mener opfylder formålet.

Vil klage

Den løsning kan Ærø Kommune ikke leve med.

Anden viceborgmester, Anders Johansen, Kons., siger, at sandet og gruset vil blive ført væk og ud i sejlrenden, hvor man så kan grave det op igen året efter og lægge det tilbage.

Kommunen har tænkt sig at klage over Kystdirektoratets afgørelse, og hvis de ikke ændrer mening vil kommunen forsøge at få sagen i Folketinget.

- Det er muligt, at Kystdirektoratet blot følger reglerne, men så må reglerne laves om, siger Anders Johansen.

Han mener generelt, at der er lavet så mange miljø-regler, at det knuser alt initiativ i yderområderne.

Ved du noget? Så send os et tip