I det fynske folks tjeneste

Afbud fra Elkjær og Brdr. Laudrup

Den initiativrige boldklub i Horne har modtaget afbud fra Preben Elkjær og Brødrene Laudrup før fredagens showkamp

-

Den initiativrige boldklub i Horne har modtaget afbud fra Preben Elkjær og Brødrene Laudrup før fredagens showkamp.


Til gengæld er der kommet nye navne i truppen, nemlig Flemming Povlsen, Keld Bordinggaard, Torben Piechnik og Jacob Friis Hansen.


Oldboyslandsholdets trup består desuden af Lars Høgh, Per Wind, John Sivebæk, Lars Olsen, Johnny Hansen, John Lauridsen, Henrik Jensen, Bent Christensen, Morten Olsen, Bent Christensen og Mark Strudal.


Træner er Allan Michaelsen, mens Sepp Piontek bærer titlen teknisk direktør.


Det stjernespækkede mandskab møder et forstærket Horne-hold på \"Egsfield Ground\" i Horne. Kampen spilles fredag klokken 19.