I det fynske folks tjeneste

Ambassadør besøger atter Vollsmose

Den amerikanske ambassadør Laurie S. Fulton besøger på mandag Odense og Vollsmose.

Hendes forgænger, James P. Cain, var så begejstret over, hvad han oplevede i Vollsmose, at han kom på besøg flere gange. Nu kommer Laurie S. Fulton, amerikansk ambassadør i Danmark siden januar 2009, så selv til Odense for at opleve nogle af de mange initiativer, som kører i Vollsmose for at fremme integrationen.

Det fortæller Fyens.dk.

Ambassadøren modtages på Odense Rådhus klokken 11 af borgmester Anker Boye, rådmand Peter Rahbæk Juel og integrationschef Birgitte Vinsten, og efter frokost går turen så til Vollsmose.

Laurie S. Fulton har specifikt ønsket at opleve og høre om integrations-arbejdet med etniske kvinder i Vollsmose og skal derfor blandt andet besøge etnisk job team og tale med nogle af de arbejdsløse kvinder, som kommunen forsøger at hjælpe videre.

Ambassadøren får også tid til at besøge Vollsmose Kirke for at høre om nogle af de tværkulturelle samarbejder, som kører her.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.