I det fynske folks tjeneste

Ambulancer en anelse langsommere

Ambulancernes esponstid lå de første 22 dage i september et halvt minut over regionens servicekrav på Fyn.

På Fyn er responstiden i gennemsnit steget, siden Bios overtog ambulancekørslen, viser en opgørelse fra Region Syddanmark.

De første 22 dage var den på 8,4 minutter - et halvt minut i gennemsnit over regionens besluttede serviceniveau på 7,9 minutter.

Responstiderne i september lå også over de tre foregående måneder.

I juni var responstiden i gennemsnit 8,1 minut, i juli 8,1 og i august 7,8.

Også i Sydvestjylland var responstiden lidt over regionens mål, mens den i Sønderjylland rammer plet og i Trekantsområdet er responstiden lidt under målet.