-
Det odenseanske analyseinstitut Wilke A/S har vundet en af Danmarks største analysekontrakter. Analyseinstitutet skal interviewe 150.000 mennesker der rejser med tog og bus, for at kortlægge rejsemønstre i den kollektive trafik.
Wilke A/S vandt kontrakten efter et udbud som Amtsrådsforeningen afholdt. I første omgang er aftalen to-årig, men der er mulighed for at den bliver forlænget med yderligere tre år.