I det fynske folks tjeneste

Anholdt morfar sat på fri fod

Anklagemyndigheden oplevede et stort nederlag ved retten i Odense i dag. Anklageren krævede fire ugers varetægtsfængsling af den 62-årige Erhardt Knudsen fra Odense, for at tilbageholde oplysninger om, hvor hans barnebarn befinder sig. Men dommeren sagde nej, og lod Erhardt Knudsen gå.

-

Anklagemyndigheden oplevede et stort nederlag ved retten i Odense i dag. Anklageren krævede fire ugers varetægtsfængsling af den 62-årige Erhardt Knudsen fra Odense, for at tilbageholde oplysninger om, hvor hans barnebarn befinder sig. Men dommeren sagde nej, og lod Erhardt Knudsen gå.


Tvangsfjernet
Erhardt Knudsen har i et halvt år skjult sit femårige barnebarn Camilla for myndighederne. Årsagen er, at pigen er tvangsfjernet fra sin 27-årige mor, der er narkoman.


Psykologisk udredning
Erhardt Knudsen og hans kone har i mange år taget sig af Camilla og ønsker at beholde hende, nu hvor moderen ikke kan tage sig af hende. Men da hun er tvangsfjernet vil kommunen selv have kontakt med pigen og lave en psykologisk udredning på hende, for at finde ud af, hvad hun har brug for.


Boet hos moster
Kommunen er ikke umiddelbart interesseret i at bedsteforældrene skal tage sig af pigen. Også mosteren i Studstrup Helle Guldsten Hansen vil gerne have niecen i pleje. Camilla har tidligere boet halvanden måned hos familien i Studstrup.


Men ifølge John Hansen fra Odense Kommune så kan kommunen hverken udelukke eller love noget som helst, så længe de ikke kan få kontakt med Camilla. John Hansen mener, at der har været så forskellige udmeldinger fra moderen om, hvor Camilla havde det bedst, at sagen har været svær at vurdere.


 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.