Bærbare computere til Odenses lærere

Odense Kommune har besluttet at lease bærbare computere til lærerne på kommunens skoler. Dog ikke til alle lærere.

Meningen med computerne er at gøre dagligdagen lettere for lærerne og gøre dem bedre i stand til at arbejde med IT i undervisningen.

Men en trediedel af lærerne får ikke computer i denne omgang. Kommunen har afsat to millioner kroner til formålet. Det er nok til 1200 computere, men der er 1800 lærere.

Lærerne og Odense Lærerforening mener, det er en dårlig løsning.

- Hvem skal have og hvem skal ikke? spørger de.

Rådmand Jane Jegind besvarer kritikken med, at det er typisk at se glasset som en trediedel tomt i stedet for som to trediedele fyldt.

Oversigt

    Oversigt