Ballade på fynsk efterskole

Flere elever fra Egeby efterskole i Otterup holder sig fra efterskolen - de mener forstanderen udøver psykisk terror. Samtidig er over halvdelen af lærerne på skolen sygemeldt. De kan nemlig ikke acceptere den måde forstanderen behandler eleverne på. [size=2][/size]

15-årige Karsten Boye og hans kæreste Line skulle have været tilbage på Egeby efterskole efter juleferien. Men Karstens forældre har valgt at holde ham hjemme.
"Børnene er kede af at være der, og de bliver tyranniseret," siger hans mor Trine Boye.

Omkring 10 af de i alt 70 elever er blevet hjemme fra Egeby Efterskole efter ferien. De anklager forstanderen for psykisk terror og fysisk vold.

Lærerne fra Egeby bekræfter at forholdene er så groteske - og at det også er derfor de er sygemeldt.
Men de ønsker ikke at udtale sig før arbejdstilsynet har kigget på sagen.
 
Forstander Bent Clemmesen vil ikke udtale sig om sagen - men siger til TV2/FYN at "sagen kommer voldsomt bag på mig. Jeg troede at lærerne lå syge med influenza."

Oversigt

    Oversigt