I det fynske folks tjeneste

Bil brændt af i Middelfart

En varevogn, tilhørende DSB, udbrændte søndag eftermiddag i Middelfart. Politiet formoder bilen er blevet antændt med vilje.

-

En varevogn, tilhørende DSB, udbrændte søndag eftermiddag i Middelfart. Politiet formoder bilen er blevet antændt med vilje.

DSB-bilen, af typen VW Transporter, stod parkeret på det gamle godsbaneterræn på Odensevej. Beboere i området observerer kl. 16.45, at bilen står i brand og alarmerer politi og brandvæsen. Bilen når at udbrænde totalt.

Der er fri adgang til terrænet, så hvemsomhelst kan være kommet derind. Middelfart Politi har en formodning om at det er en forsætlig brand, oplyser vagthavende til TV2/Fyn. Hvis nogen har set folk med mistænkelig adfærd på godsbaneterrænet søndag eftermiddag, hører Middelfart Politi gerne om det på 6441 1448.