I det fynske folks tjeneste

Bilist og cyklist overfaldet af unge

En helt urimelig og grov voldssag. Sådan betegner vagthavende ved Assens Politi en episode fra Faaborg mandag aften, hvor mindst seks unge på knallerter var involveret i overfald på en bilist og en cyklist.

-

En helt urimelig og grov voldssag. Sådan betegner vagthavende ved Assens Politi en episode fra Faaborg mandag aften, hvor mindst seks unge på knallerter var involveret i overfald på en bilist og en cyklist.

En mandlig bilist kørte i Østerbrogade i Faaborg mandag aften ved 19.30-tiden, hvor en knallert med to unge fyre også kørte. Ifølge vagthavende var de tre noget uenige om kørslen, og det førte til noget tumult.

Den ene knallertkører slog ud efter bilen og slog sidespejlet af. Samtidig spærrede fire andre unge på to knallerter vejen af. En af dem løb hen og slog hårdt ned i bilens motorhjelm flere gange, så der kom store buler. Det så en 46-årig mandlig cyklist. Han råbte til de unge, at de skulle stoppe, men det fik en af de unge til at gå amok. Cyklisten blev slået i hovedet og faldt ned på jorden. Her blev han sparket i maven. Bilisten forsøgte at stoppe overfaldet, men han blev også slået i hovedet og fik en flænge over øjet.

De unge stak af på knallerterne efterfølgende. Og politiet i Assens efterlyser nu vidner til episoden. Der er kun et sparsomt signalement af en af overfaldsmændene. Det drejer sig en mand på ca. 15 - 20 år. Han er godt 175 cm høj og kraftig.

Hvis man har set eller hørt noget, kan man kontakte Assens Politi på 64 71 14 48.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.