I det fynske folks tjeneste

Bioscan får ny chance

Fagforening trækker konkursbegæring tilbage og nye investorer er parat til at genrejse det odenseanske miljøselskab.

Overraskende ny chance til Bioscan i Odense

Torsdag trak Civiløkonomernes fagforening overraskende en konkursbegæring tilbage, som fagforeningen havde rejst på vegne af en af virksomhedens medarbejdere, skriver Ritzau.

Det giver Bioscan en ny chance for at komme videre.

Bioscans bestyrelse har meddelt skifteretten, at selskabet igen træder i betalingsstandsning, som det var før konkursbegæringen.

Det sker med henblik på en rekonstruktion med nye investorer parat i kulissen.

Bioscan udvikler biogasanlæg og biologiske separationsanlæg til landbrug og industri.