I det fynske folks tjeneste

Bitten og Mads støtter dansk-tysk erhvervspris

Bitten og Mads Clausens Fond har valgt at donere 340.000 kroner til en ny dansk-tysk innovationspris, som uddeles første gang i 2014.

Virksomheder nord og syd for grænsen kan se frem til at få sat pris på deres grænseoverskridende erhvervssamarbejde, når 150-året for Slaget på Dybbøl markeres næste år.

Bitten og Mads Clausens Fond har nemlig sagt ja til at donere i alt 340.000 kroner til en dansk-tysk innovationspris, som uddeles for første gang i 2014.

Prisen går til virksomheder, som har skabt merværdi eller har potentialet til det, fordi de er placeret i Den Dansk-Tyske Region.

- Jeg er meget glad for, at fonden bakker op om den nye pris. Vores ønske er at fremhæve de gode rollemodeller inden for grænseoverskridende iværksætteri og innovation, for der er ingen tvivl om, at det er nøglen til fortsat vækst i regionen, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).

Danske og tyske vindere

Den dansk-tyske innovationspris uddeles både til virksomheder, der har etableret sig på markedet, og til kandidater, som har nye innovative idéer til grænseoverskridende samarbejde.

Der kåres en 1., 2. og 3. plads til både danske og tyske virksomheder i hver kategori.

Danfoss' bidrag går til de danske vindere, mens IHK Flensburg er på trapperne med sponsorer til de tyske vindere.

Ved du noget? Så send os et tip