I det fynske folks tjeneste

Biva er gået i betalingsstandsning

Den fynske møbelkæde Biva er i betalingsstandsning, skriver Ekstra Bladet.

Biva

Til bladet forklarer administrerende direktør i Biva Carsten Normann betalingsstandsningen med, at der skal findes en langsigtet løsning for driften af Biva.
- Efter en periode med usikkerhed om hvordan ejerne af Biva Møbler vil finansiere den videre drift af virksomheden, har Biva Møbler A/S den 29. december anmeldt betalingsstandsning.

Betalingsstandsningsperioden, i hvilken forretningerne er åbne og fortsætter på sædvanlig vis, skal anvendes til i ro at finde en god langsigtet løsning for Biva Møbler, skriver direktøren. 

Indtil videre betyder betalingsstandsningen, at flere kunder ifølge avisen ikke kan få udleveret deres varer, som de ellers har bestilt og betalt for.

/ritzau/