I det fynske folks tjeneste

Blæsende marathonløb i Korup

01:00

Det var koldt, bidende og blæsende, da 411 løbeentusiaster ved middagstid satte i gang til Korup halvmarathon.

1 af 2

Det var koldt, bidende og blæsende, da 411 løbeentusiaster ved middagstid satte i gang til Korup halvmarathon.

Man kan kun blive imponeret, når over 400 løbere snører skoene for at løbe 21,097 kilometer i det halvlunkne april-vejr. Ruten var våd, glat og kuperet - og de mange motionister fik en lille advarsel inden starten.

- Der er lidt vådt på ruten, så man skal tage hensyn de første fem kilometer, fortalte Pia Brylle, der er formand for Korup Motion.

Og det gjorde løberne så, mens de hamrede afsted forbi 10-kilometermærket.

Tavshed ved ti kilometer

- Det er en god rute ovenpå en vinterperiode, den er hård, men så kommer man godt i gang, fortalte en af løberne ved vandposten midt i løbet.

Andre prustede bare, da de travede forbi, men de fleste var dog enige om, at det generelt var en god tur.

- Jeg har været med alle 23 gange, og det ligner sig selv, det er et godt løb, sagde en anden løber.

For mændende vandt Hans Mårtensen i tiden 1:13:13, mens Tine Pallisgaard var den hurtigste kvinde på 1:24:31.

Ved du noget? Så send os et tip