I det fynske folks tjeneste

Boligpriserne stiger fortsat i Odense

Salgsprisen på villaer og rækkehuse i Odense Kommune steg i oktober måned med 0,9 procent.

Voldsomt stigende huspriser i Odense

På bare et år er en villa eller et rækkehus i Odense Kommune blevet 10 procent mere værd. Det viser helt nye tal fra Jyske Bank TV.

Den gennemsnitlige salgspris lå i oktober måned på 13.724 kr. pr. m2, hvilket er 0,9 procent højere end i september og hele 9,9 procent højere end oktober sidste år. 

Salgspriserne i Odense Kommune er steget med 9,9 % på bare ét år.

Dermed ligger Odense et godt stykke over gennemsnittet i hele Region Syddanmark, hvor salsgpriserne ligger på 9.278 kr. pr. m2.

Men det er ikke kun i Odense, der er prisstigninger på boligmarkedet. På Fyn steg huspriserne i oktober måned også i Svendborg, Nyborg og Nordfyns Kommuner.

De huse, der blev solgt i Odense Kommune i oktober, havde i snit været til salg i 151 dage, hvilket er et fald på 13,9 procent siden sidste år. Den kortere liggetid understøtter også prisstigningen, der begge fortæller om øget efterspørgsel efter fast ejendom i Odense.

Mindre nedslag

Det samme gør det, hvis man ser på nedslaget i prisen. I gennemsnit måtte den odenseanske boligsælger i oktober slå 567 kr. af prisen pr. m2.

Det tal er faldet med mere end 10 procent siden sidste år. Altså får køberne 66 kr. mindre i rabat på kvadratmeterprisen end for et år siden.