I det fynske folks tjeneste

Borgmestre protesterer til minister

De sydfynske borgmestre tager nu kontakt til sundhedsministeren. De er stærkt utilfredse med, at et ekspertpanel har anbefalet, at skadestuen på Svendborg Sygehus lukkes.

Borgmestrene kæmper for skadestuen på Svendborg Sygehus

I et åbent brev til ministeren undrer de tre borgmestre sig over regeringens ekspertpanel.

Eksperterne anbefaler at akut-funktionen på Svendborg Sygehus nedlægges, når der bygges et nyt super-sygehus i Odense.

Region Syddanmark har tidligere slået fast at der skal være to akut-beredskaber på Fyn. Et i Odense og et i Svendborg.

Borgmestrene henviser også til Nordjylland, hvor områder med færre patienter godt kan have to akutfunktioner i fremtiden.