Brand på Tranekær Slot

Mandag eftermiddag udbrød der brand i en af staldbygningerne på Tranekær Slot på Langeland.

En avlsbygning er udbrændt efter at der sidst på eftermiddagen udbrød brand på Tranekær Slot. Fire slukningskøretøjer med 12 brandfolk fra Rudkøbing og Lohals fik i i løbet af et par timer branden under kontrol. Selve slottet var ikke i fare ved branden, men avlsbygningen stod ikke til at redde.

I følge vagthavende ved Fyns Politi, var det sandsynligvis en eksplosion i et pillefyr i bygningen, som var årsag til branden.

Der var ikke meldt om skader på hverken dyr eller mennesker.

Oversigt

    Oversigt