I det fynske folks tjeneste

Brand på havnen: Container i flammer

Foto: Robert Wengler /Fynske Medier

Tidligt onsdag morgen rykkede politi og brandvæsen ud til en brand hos Marius Pedersen på havnen i Odense.

I følge et vidne, der kørte forbi Havnegade, røg det kraftigt fra stedet.

- Der var masser af sort røg.

 I følge vagtchef Kim Munksgaard var det en container, der var ild i.

- Der var godt gang i den, men ilden begrænsede sig til containeren. Og den er slukket nu. 

Han fortæller, at der ikke umiddelbart er noget mistænkeligt ved branden.

- Det er en neddeler, der nedbryder skrot - altså en slags snegl, der knuser ting - og det er den, der er gået ild i. Så det er selvantændt.

 

Ved du noget? Så send os et tip