I det fynske folks tjeneste

Brandts har ondt i besøgstallet

En 40 procents nedgang i besøgstallet i løbet af de fem seneste år. Så alvorlig er situationen for Kunsthallen Brandts Klædefabrik.

-

En 40 procents nedgang i besøgstallet i løbet af de fem seneste år. Så alvorlig er situationen for Kunsthallen Brandts Klædefabrik, skriver Børsen i dag.


Kunsthallen har svært ved at tiltrække publikum. Det skyldes manglende penge til markedsføring mener chefen Karsten Ohrt.


\"Man kan gøre nok så meget ved en kulturinstitution, men hvis der ikke er penge til at få budskabet ud, så er det omsonst\", siger han til Børsen.


Drastisk nedgang


På otte år er besøgstallet faldet med 33 procent fra 157.887 gæster i 1993 til 105.830 gæster i 2001. Og alene for årene 1996 til 2001 var faldet på hele 40 procent.


Men ledelsen på Kunsthallen Brandts Klædefabrik håber på, at en planlagt udvidelse på 3000 kvadratmeter vil give publikum lysten til at komme gennem tælleapparatet. Udvidelsen vil koste 45 millioner kroner.


\"Der er stilstand mange steder på museerne, og vi trænger virkelig til et nyt Brandts\", siger Karsten Ohrt til avisen.

Ved du noget? Så send os et tip