Bosnisk politi løslod torsdag aften broren til den 33-årige Daniel Lund, der tirsdag blev dræbt efter et fald på 50 meter fra en klippe nær Sarajevo i Bosnien. Det oplyser Udenrigsministeriet.
Lunds 20-årige lillebror har været tilbageholdt af bosnisk politi siden ulykken. også en 16-årig fætter var med på vandrerturen i bjergene omkring Sarajevo, men han var i forvejen løsladt.
Hverken fætteren eller broren må dog forlade Bosnien endnu, oplyser ministeriets Borgerservice.
På ulykkesstedet fandt politiet ifølge bosniske medier tre pistoler og en maskinpistol.