Bryllupsfest kørte af sporet

En bryllupsfest i Sankt Jørgenshallen i Odense udartede sig natten til søndag til vold mod politiet. Tre blev anholdt, deriblandt brudgommen. Senere på natten opstod der uroligheder i Vollsmose, da flere containere blev sat i brand, formentlig som reaktion på anholdelserne. 

-

En bryllupsfest i Sankt Jørgenshallen i  Sankt Jørgensgade i Odense udartede sig natten til søndag til vold mod politiet. Tre blev anholdt, deriblandt brudgommen.  Senere på natten opstod der uroligheder i Vollsmose, da fire containere blev sat i brand, formentlig som reaktion på anholdelserne. 

Bilkortege kørte over for rødt
Politiet greb ind bryllupsfesten da festlighederne havde flyttet sig fra festlokalet og ud i trafikken. Flere  biler kørte dyttende rundt. Og da kortegen også kørte overfor rødt mente politiet at de var til fare for andre borgere.

Søskende slog politi-betjente
I krydset  Faaborgvej- Dallumvej fik politiet kontakt med bryllupsgæsterne, som dog ikke ville finde sig i politiets indgriben og der opstod tumult.

I en lejlighed på Dallumvej gik tre personer til angreb på politiet. Den ene var den 29-årige brudgom,  hans bror på 21 år og en søster på 15 år. De tre slog, skubbede og tog halsgreb på politiet, der trak stavene for at  få de tre anholdt.
Alle tre blev taget med på stationen og afhørt.  Kun brudgommen blev idag fremstillet i et grundlovsforhør sigtet  sigtet for vold mod politiet. 

Ballade i Vollsmose
Senere samme nat måtte politiet rykke ud på grund af uroligheder i Bøgeparken Vollsmose, og politiet mener, at disse optøjer havde forbindelse til brylluppet.

30-40 personer havde sat ild i fire Her blev ingen dog anholdt, gemytterne blev dæmpet  med hjælp fra andre lokale beboere.

Oversigt

    Oversigt