Budgetforlig i Nyborg uden besparelser

Onsdag formiddag kunne byrådspolitikerne i den kommende Nyborg Kommune præsentere det første budget for den ny kommune. Et budget stort set uden besparelser, som næppe får mange til at protestere.

Den ny udligningsordning mellem kommunerne og penge fra DONG- og ELSAMaktier betyder at Nyborg Kommune scorer kassen.

Derfor kunne politikerne dele gaver ud i det ny budget.

Blandt hovedpunkterne:

  • Projekt for et nyt multibibliotek
  • Overvejelser om multihal i Ørbæk.
  • Skoler renoveres for 39 millioner kr.
  • Cykelsti mellem Ørbæk og Herrested
  • Flere penge til undervisning i skolerne
  • Ingen besparelser på daginstitutionerne i 2007

Bag forliget står Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

- Det er første gang i min tid som borgmester, at vi laver et budget uden besparelser. Det har jeg det helt fint med, siger Nyborgs borgmester, Jørn Terndrup, Venstre.

Fra nytår omfatter Nyborg Kommune de nuværende Nyborg, Ørbæk og Ullerslev Kommuner.

Læs hele budgetaftalen i Nyborg

Oversigt

    Oversigt