I det fynske folks tjeneste

Chauffører skal kigge efter stenkastere

Professionelle chauffører, der dagligt kører på motorvejene i Danmark opfordres til at hjælpe politiet i jagten på stenkastere.

Fyns Politi står stadig uden det afgørende gennembrud i sagen.

Nu vil 3F i Nordjylland bede alle chauffører om at holde et vågent øje med motorvejsbroerne, skriver DR Nordjylland.

I weekenden har 3F arrangeret et møde for 200 repræsentanter for danske erhvervsbilister i Nordjylland, og her vil formand for transportgruppen Arne Nielsen opfordre alle til at holde øjnene åbne, når de kører på de danske motorveje.

Fyns Politi er glade for initiativet.

- På nuværende tidspunkt har vi brug for alle de henvendelser vi kan få. Og det er klart med de mange kilometer motorvej, som de dækker hver dag i deres organisation, så har de mange gode vidner derude. 

-Så alle de henvendelser vi kan få fra offentligheden - dem byder vi velkommen, siger politikommissær Michael Lichtenstein til TV 2/FYN. 

Ved du noget? Så send os et tip