Dahlstrøm: Ti års kamp er lykkes

Op mod 60 statslige arbejdspladser er på vej til Middelfart, og det skyldes ifølge bogmester Steen Dahlstrøm ti års kamp for at få et stærkt skattecenter i byen.

TV 2/FYNs oplysninger tyder på, at mellem 50 og 60 statslige arbejdspladser havner i Middelfart. Et tal, der vækker begejstring hos borgmester Steen Dahlstrøm.

- Det er en dag, hvor det har været umagen værd at gå rigtigt mange meter i statsadministrationen ved politiske ordførere og ministre, siger Steen Dahlstrøm.

- Vi har i ti år kæmpet for, at vi skulle have et stærkt skattecenter i Middelfart, og det er lykkes ganske stille og roligt i årene, siger Middelfart-borgmesteren.

Steen Dahlstrøm er overbevist om, at det har stor betydning, at kommunen i forvejen har et stærkt skattecenter.

Antallet af nye arbejdspladser er stadig lidt usikkert, da det er meningen, at arbejdspladserne skal fordeles på 5-6 arbejdspladser.

- Men vi ligger centralt, og det er let for medarbejdere at komme dertil, og vi er parate til at servicere styrelserne, der kommer, siger Steen Dahlstrøm.

Oversigt

    Oversigt