I det fynske folks tjeneste

Danmarks første gratis gamercafe åbner på Fyn

Ungdommens Røde Kors vil i kontakt med unge, hvor de er: Foran en skærm, klistret til et computerspil.

00:35

Blandt andet verdensstjernerne fra Astralis lægger vejen forbi Årslev ved åbningen. Foto: Kevin C. Cox/Getty Images/AFP/Scanpix

1 af 2

Ungdommens Røde Kors er ved at åbne Danmarks første gratis gamercafe på Polymeren i Årslev. Organisationen vil være der for de unge via spil, og det er tanken, at konceptet skal udbredes til hele landet.

På cafeerne vil der altid være en voksen gamer at tale med, både om spil og hvis der er en, der går og har det lidt svært. Ud over spil på pc og konsoller får de unge også adgang til virtual reality med HTC Vive.

Den nye gamercafe drives af frivillige med økonomiske støtte fra Ungdommens Røde Kors og Faaborg-Midtfyn Kommune. De frivillige er enten gamere eller har en længere uddannelse inden for IT.

De frivillige skal alle gennemgå instruktøruddannelsen i eSport.

Ud over gamercafeen har brugerne også adgang til et stort køkken, og det er tanken, at de også skal lære om sund mad under konceptet gastro og gaming.

- Vi åbner et techspace, hvor vores robotingeniør sidder sammen med de unge, der har stor interesse i robotter, programmering og den teknologiske udvikling, lyder det fra folkene bag gamercafeen.