I det fynske folks tjeneste

Der bliver kørt stærkt over Fyn

Motorvejen over Fyn er én af de strækninger i landet, hvor bilisterne trykker hårdest på speederen. En opgørelse fra Vejdirektoratet viser, at 15 procent af bilisterne i ydersporet kører omkring 150 km/t på motorvejen ved Nyborg.

-

Motorvejen over Fyn er én af de strækninger i landet, hvor bilisterne trykker hårdest på speederen. En opgørelse fra Vejdirektoratet viser, at 15 procent af bilisterne i ydersporet kører omkring 150 km/t på motorvejen ved Nyborg.

Det er Vejdirektoratet, der over en længere periode, har målt hastigheden på landets motorvejsnet via nogle særlige målestationer. Undersøgelsen afslører at gennemsnitshastigheden i Nyborg er på 125 km/t, mens den ligger på 120 km/t ved Middelfart.

148 km/t i ydersporet
Vejdirektoratet har også målt hastigheden i overhalingssporet, og her bliver der virkelig kørt stærkt. Både ved Nyborg og Middelfart kører 15 procent af bilisterne i overhalingssporet over 148 km/t.

Kun i Koldingområdet kører motorvejsbilisterne hurtigere end på Fyn. Her når hastigheden i ydersporet op på 152 km/t for 15 procent af bilisterne. På motorvejene i resten af landet er både gennemsnitshastigheden for alle bilister, og overskridelsen i ydersporet mindre end på motorvejen over Fyn.

120 km/t tillades
Men måske er der snart håb for de fartglade bilister. Regeringen forslår at hastigheden bliver sat op til 130 km/t på halvdelen af motorvejsnettet i Danmark. På Fyn vil den højest tilladte hastighed dog kun blive 120 km/t, og flere steder fastholdes grænsen på 110 km/t.