I det fynske folks tjeneste

DF flirter med S - men her er deres ungdomspolitikere rygende uenige

De vil samarbejde om pensionsalder, SU-reform og kollektiv trafik - på ulandsbistand og EU-området er de rygende uenige.

01:11

De tidligere politiske ærkefjender Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti meddelte mandag aften, at de arbejder tættere sammen end nogensinde.

På TV 2/FYN inviterede vi to af partiernes ungdomspolitikere til debat, og selv om de er positivt indstillede over for det øgede samarbejde, erkender de, at der er områder, hvor de ser markant anderledes på tingene.

Vi har et ansvar som et af verdens rigeste lande for at hjælpe nogle af disse ulande.

Sonja Marie Jensen (S)

På spørgsmålet "Skal ulandsstøtten være mindre?" svarer Dansk Folkeparti klart ja, mens Socialdemokratiet er imod.

- Ja, det synes jeg er fint. Jeg synes i hvert fald godt, at man kan prøve at sætte det op på en anden måde, og at man hjælper på en anden måde, frem for at man poster en masse penge ud til regeringer i forskellige lande i den tredje verden. Det har ikke virket særlig godt indtil videre, siger Johan Emil Rasmussen, der er fra Svendborg og sidder i hovedbestyrelsen i Dansk Folkepartis fynske ungdomsafdeling.

- Nej, den skal ikke være mindre. Den skal hæves, forsikrer Sonja Marie Jensen fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Nyborg.

- Jeg synes, vi har et ansvar som et af verdens rigeste lande for at hjælpe nogle af disse ulande, forklarer hun.

Skal Danmark være medlem af EU?

At der er punkter, hvor partierne ikke er enige, gør dog ikke, at partierne ikke kan arbejde sammen. Tværtimod, mener ungdomspolitikerne.

Det har ikke virket særlig godt indtil videre.

Johan Emil Rasmussen (DF)

 

- Hvis vi til gengæld kan sikre en ordentlig pensionsalder, sikre noget bedre kollektiv trafik, og vi kan sikre en ordentlig SU-reform, så er jeg sikker på, at vi nok også skal blive enige, siger Sonja Marie Jensen.

- Jeg tror, vi er enige om, at det ikke er sådan nogle punkter, der skal skilles os af, siger Johan Emil Rasmussen.

Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er også uenige om, hvorvidt Danmark skal være medlem af EU. Herunder kan du se, hvordan ungdomspolitikerne debatterede om EU-spørgsmålet. 

01:38 Luk video