I det fynske folks tjeneste

Droner skal finde vejsidebomber

Testforsøgene med droner i Odense Lufthavn skal sikre danske soldater mod vejsidebomber i Afghanistan.

Et af de største problemer for soldater i Afghanistan er vejsidebomberne, som er næsten umulige at undgå. Men med et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Odense Lufthavn, NATO og Falck Schmidt Defense Systems er der en ny teknologi på vej, hvor ubemandede droner vil være i stand til at finde vejbomberne.

- Vi har deltaget i NATO-studier, hvor man har kigget på muligheden for at gå i luften til at forsøge at finde vejsidebomberne, siger direktør i Falck Schmidt Defense Systems, Jan Falck Schmidt.

Forskerne på Syddansk Universitet har kigget på en censorteknologi, som kan finde forskellige typer stoffer. Det betyder, at hvis man kombinere dronen med en højopløselig censor, så man kan overflyve områder og lokalisere, hvor der er gemt sprængstoffer.

Dermed kan man lade være med at sende soldater ind i områder, indtil man har haft bomberydere ude for at fjerne bomben.

Store forretningsperspektiver

Til næste år bruger amerikanerne 15 milliarder kroner på at sikrer sine soldater mod vejsidebomber.

- Vi taler midler afsat på et tocifret milliardbeløb om året, som ligger som en forretningsmulighed, hvis vi kan finde gode løsninger, så det er selvfølgelig interessant at arbejde med. Det gør en fantastisk forskel militært for vores soldater og det kan tilsvarende give en fantastisk erhvervsmæssig udvikling, siger Jan Falck Schmidt.

Ved du noget? Så send os et tip