I det fynske folks tjeneste

Efterlyser ejer til to meter lang pythonslange

Fyns Politi skriver på Twitter, at det efterlyser ejeren af en cirka to meter lang tæppe-python.

Ifølge politiet blev slangen fundet i skoven ved Slotsvængevej i Svendborg.

Det var to piger der fandt den to meter lange slange onsdag eftermiddag.

En tæppepython er en kvælerslange, som naturligt findes i Australien. Slangen kan blive op til tyve år gammel og op til fire meter lang.

Har man oplysninger i sagen kan man kontakte Fyns Politi på telefon 114.

Ved du noget? Så send os et tip