I det fynske folks tjeneste

Eksplosionsfare på genbrugsplads

Genbrugsplads i Haarby var tirsdag lukket, efter at personalet havde fået indleveret en mortergranat.

En mortergranat lukkede genbrugspladsen i Haarby i knap to timer.

Klokken 11.43 rykkede Fyns Politi ud til genbrugspladsen i Haarby, efter der var blevet fundet en bombelignende genstand.  
 
Politiet lukkede hurtigt genbrugspladsen, og sendte et billede af granaten af sted til bombeeksperterne. Det viste sig at være en øvelsesmortergranat, og bombeeksperterne kunne hurtigt afblæse truslen, da den type granat ikke er farlig.
 
Fundet betød dog, at folk ikke kunne komme af med deres affald i de to timer, hvor genbrugspladsen var lukket.
 
- De kan hurtigt lukke genbrugspladsen, og så er det bare med at holde afstand, så ingen kan komme ind, hvor det kan være farligt, siger vagtchefen hos Fyns Politi, Per Sterobo.