Elever kastede æg mod rådhuset

En 13-årig skoleelev blev taget på fersk gerning, da omkring 200 elever udtrykte deres utilfredshed med folkeskoleforliget ved at kaste æg mod Rådhuset i Middelfart.

Taget med æg i hænderne

Bevæbnede med bannere, slagord og æg demonstrerede godt 200 elever i Middelfart mod folkeskoleforliget. Rådhuset blev bombarderet med æg, og det fik de ansatte til at melde demonstranterne til politiet.

- Vi traf en 13-årig med æg i hænderne, men han påstod, at han ikke havde smidt med æg, fortæller vagthavende ved Middelfart Politi og fortsætter:

- Vi tog ham med og kørte ham tilbage til Lillebæltskolen. Vi kan ikke gøre noget, når han er under den kriminelle lavalder.

Erstatning efter rengøring

Middelfart Kommune overvejer nu, om der skal rejses krav om erstatning, fordi der venter en regning på en del rengøring.

Oversigt

    Oversigt