Elever undervises i usle barakker

Mange skolebørn i Odense undervises i gamle, udtjente barakker. På Stige Skole har et par barakker fungeret som undervisningslokaler i over 40 år for skolens mindste elever. Forældrene frygter for deres børns helbred.

-

Mange skolebørn i Odense undervises i gamle, udtjente barakker. På Stige Skole har et par barakker fungeret som undervisningslokaler i over 40 år for skolens mindste elever. Forældrene frygter for deres børns helbred. Blandt andet har en elev været sygemeldt i over en måned med astmatisk bronkitis.

Barakkerne blev oprindeligt sat op for over 40 år siden, fordi skolen ikke havde plads nok til eleverne.

- Med tiden er barakkerne blevet forældede. På grund af indretningen er de svære at holde rene, og de er meget slidte. Vi har mellem 21 og 26 elever pr. klasse i indskolingen, og det egner lokalerne sig ikke til, siger skoleinspektør, Jens Otto Dalhøj til Fyens Stiftstidende.

Stige Skole renoverede for et år siden selve skolen for 6,5 millioner kroner, men her fik de at vide fra Odense Kommune, at pengene ikke måtte bruges på midlertidige bygninger.

Skoleinspektør Jens Otto Dalshøj har sammen med sin skolebestyrelsen påpeget problemerne overfor byrådspolitikerne, som nu vil forsøge at finde en løsning.

Oversigt

    Oversigt